Dansk Fjernvarme: Decentrale kraftvarmeværker klarede elnettet igennem stormen
Udfald på udlandsforbindelse til Tyskland og standsede vindmøller betød, at de decentrale kraftvarmeværker måtte sikre strøm nok i elnettet under mandagens storm.
Foto/Colourbox
I det daglige normalbillede på elmarkedet er de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker presset ud i kulden, fordi de ikke kan producere så billigt som vindmøllerne og norsk vandkraft samt tysk og polsk kulkraft. Men de decentrale kraftvarmeværker kan det, som vindmøllerne ikke kan, og som udlandskabler også viser store begrænsninger indenfor, de kan levere, når nøden er størst.
- Især mellem klokken 16 og 18 var der et stort behov for de decentrale kraftvarmeværker, lige da stormen rasede og behovet for el var stigende. Vi kan se, at mange decentrale kraftvarmeværker pressede gaspedalen i bund og leverede, da vindmøller og udlandsforbindelser gav op, siger analysechef Jesper Koch fra Dansk Fjernvarmes analyseenhed Grøn Energi i pressemeddelelsen.
I alt blev der brug for cirka halvdelen af den kapacitet, som de 250 danske naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker har. Og dette hovedsageligt i den vestlige del af landet, hvor følgerne af et stort svigt på et kabel til Tyskland betød, at der ikke kunne hentes mere end en brøkdel af den strøm, som det ellers var planen at gøre brug af. Planen var en tysk kapacitet på 700 MW, men reelt kunne tyskerne kun levere 11 MW, da det gjaldt.
- Når forsyningssikkerheden skal sikres til syvende og sidst, så er især de decentrale kraftvarmeværker gode, når det gælder. De kan på minutters varsel gå fra 0 til fuld produktion, siger Jesper Koch.
I alt er der en kapacitet på ca. 1700 MW på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, hvor af ca. 900 kørte. Da stormen rasede måtte vindmøllerne standses, fordi de ellers ville risikere nedbrud. Og samtidigt kunne udlandsforbindelserne som nævnt heller ikke levere tilstrækkelige mængder el. Forbruget mandag eftermiddag lå fra 2500 til 3200 MW lige omkring klokken 18, hvor folk tændte for gryderne til aftensmaden.
De decentrale kraftvarmeværker er til dagligt presset hårdt i elmarkedet, der styres af priser. Decentrale kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel og kan dermed ikke konkurrere, fordi deres produktionspris er for høj i forhold til især vindmøller og norsk vandkraft. Naturgassen er ganske enkelt for dyr. Men som de eneste kan decentrale kraftvarmeværker tænde og slukke hurtigt alt efter behov, fordi der er tale om motorer – ligesom i en bil. Et stort kulfyret kraftvarmeværk kan ikke tænde og slukke med minutters varsel og dermed ikke regulere spændingen i elnettet i nødsituationer på samme måde.
Den daglige produktion for naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker er dog faldet alarmerende meget. Fra 2002 til 2012 med hele 55 procent. Hvor de tidligere kørte cirka 4000 timer årligt, så ligger de under 1750 timer. Det koster fjernvarmeforbrugerne dyrt, fordi der dermed ikke er nogen indtjening på el-produktion, men behovet for fjernvarme skal stadig dækkes ind. Det sker så med brug af de kedler, der blev bygget i sin tid til helt ekstreme situationer med megen kulde. Motorerne, der både producerer el og varme samtidig står til gengæld stille. Værkerne er bundet til naturgas og kan ikke uden videre vælge et andet brændsel.
