23948sdkhjf

Der er både arbejdspladser og energi i tang

Det er konklusionen i en ny rapport fra AlgeCenter Danmark, der blandt andet slår fast, at det er en god idé at bruge tang til at producere bæredygtig energi i form af biogas.
Tangen udgør en ressource, som vi bør udnytte meget mere til blandt andet bæredygtig energi, sundt dyrefoder og til et renere havmiljø. Det konkluderer det netop afsluttede projekt ”Alger til Biogas i Region Midtjylland”, som partnerne bag AlgeCenter Danmark – Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Havets Hus og Kattegatcentret - har udført i samarbejde med DONG Energy.

- Vi fik en masse ny viden ud af projektet. For det første fandt vi ud af, at der er gode muligheder i at anvende tang til at producere bæredygtig energi i form af biogas. Vi fandt også ud af, at restproduktet fra biogasproduktion er velegnet til gødningsformål, og at tang effektivt optager næringsstoffer fra gylle og spildevand og CO2 fra røggas og derfor kan anvendes som et biofilter, fortæller Annette Bruhn.

Der er arbejdspladser i tang
Og at anvende tang til at producere biogas er ifølge rapporten ikke kun en gevinst for klimaet, det kan også blive en gevinst for Region Midtjylland, da det kan betyde nye arbejdspladser i regionen.

- Med vores store havområder har Danmark et stort potentiale inden for produktion af tang, og i Region Midtjylland findes mange virksomheder med et forretningspotentiale relateret til produktionskæden for tang, hvad enten det gælder høst, forarbejdning eller færdigt produkt. Der er med andre ord potentiale for lokale arbejdspladser i tang, fortæller Lone Thybo Mouritsen, forsknings- og udviklingskonsulent i Havets Hus/Kattegatcentret, der er partner i AlgeCenter Danmark.

For at kortlægge erhvervspotentialet i dyrkning og anvendelse af tang har AlgeCenter Danmark blandt andet igangsat både store og små tangprojekter i Region Midtjylland med deltagelse af mere end 20 forskellige virksomheder og afholdt konferencer og erhvervsrettede workshops.

- Arbejdet med projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland har mundet ud i et væld af aktiviteter. Vi har opnået kontakt til adskillige virksomheder i såvel nærområdet som i Danmark, Norden og det øvrige Europa, der alle er interesserede i at begive sig ud i udviklingen af tang. Vi ser meget frem mod at kunne hjælpe disse virksomheder med vores viden opnået blandt andet i dette projekt, siger Lars Nikolaisen, sektionsleder for Marin Biomasse, Teknologisk Institut, der også er en af partnerne bag AlgeCenter Danmark.

AlgeCenter Danmarks algedyrkningsanlæg ved siden af Kattegatcentret på Grenaa Havn dannede ramme om forskning, udvikling og formidling i projektet, der startede i 2010 og blev støttet med knap 10 millioner fra bl.a. Region Midtjylland og EU FP7.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094