23948sdkhjf

Dæmningsbrud skyller vandkraftværk af soklen

Store vandmasser fra nærtliggende dæmning er skyld i, at Brande Elværk, der er landets ældste vandkraftværk og i dag fungerer som museum, er skyllet af soklen.
I forbindelse med etableringen af værket i 1910 byggede man samtidig en dæmning, som dannede en sø, der var omkring en kilometer lang. Og det er et brud på den dæmning, der nu er skyld i, at Brande Elværks museumsbygning, der normalt ligger på dæmningen, er skyllet af soklen. Det skriver DR.dk.

Vandmasserne fra dæmningsbruddet har delvist oversvømmet en nærliggende campingplads og adskillige omkringliggende haver. Og politiet måtte torsdag underrette de dambrug, der befandt sig nedstrøms, om de store vandmasser, der var på vej.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, kunne efterfølgende oplyse overfor DR.dk, at ingen personer var kommet til skade i forbindelse med dæmningens sammenbrud. Det er endnu uvist, hvorfor dæmningen brød sammen.

Brande Elværks egentlige produktion ophørte i 1976, hvor et selskab blandt andet købte de gamle produktionsbygninger og indrettede dem til museum, hvor man blev ved med at producere til en lille del af elforbruget i Brande.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078