Dansk Fjernvarme: Oktober lunede i stuerne

Selv om det endte med storm og blæst, så var oktober vejrmæssigt ikke så værst.

I hvert fald ikke hvis man ser på, hvor koldt det har været. Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Dansk Fjernvarmes opgørelse over graddage viser, at der var 163,8 graddage, hvilket er mere end 20 procent mindre end en normal oktober måned. Dermed sparede fjernvarmeforbrugerne en smule på varmen.

Dog bliver det isoleret set ikke til et kæmpe tilskud til julegaverne, da besparelsen vil være på knapt en hundredkroneseddel.
Året som helhed har til og med oktober også været lunt. Med i alt 2216 graddage ligger året ca. 4 procent under normalåret. Kun en enkelt måned har været virkelig kold, nemlig marts. Den havde 525 graddage mod normalt 444 graddage.

Selv om oktober ikke gav den store økonomiske besparelse for forbrugerne, så kan man selv gøre flere ret enkle ting, som kan være med til at spare på varmen – og dermed spare penge. For det første skal man sikre sig, at alle radiatorerne virker, og at de alle står på det samme. Typisk skal de stå på 3. Man bør teste om termostaterne virker. Når man skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den – efter en time eller to – blive kold, når man lukker termostaten.

Luk vinduer op
Kontrollér termostaterne én til to gange om året. På den måde får man undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud. Man får også kontrolleret, om en termostat har “sat sig fast” i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.

Et andet vigtigt råd er at lufte ud for fulde gardiner. Altså at slukke for sine radiatorer og lukke vinduerne på vid gab i fem-ti minutter. Det giver to fordele. Dels modvirker det fugt i boligen, dels bevirker det, at man får skiftet fugtig luft ud med tør luft. Fugtig luft er sværere og dermed dyrere at varme op.

Hver gang man hæver temperaturen med en grad i stuen, så bruger man cirka 5 procent mere energi. Derfor kan man med fordel holde øje med, hvor varmt man har det. 24 grader koster altså væsentligt mere end 21 grader.

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning.

Tallet for graddage i et enkelt døgn udregnes som forskellen mellem 17 grader (middeltemperaturen indenfor) og den udvendige middeltemperatur i et døgn.
Eksempel på beregning af graddage:

Minus tre grader ude giver 20 graddage.

Plus to grader ude giver 15 graddage.