23948sdkhjf

Hammel Fjernvarme investerer 50 millioner i flisovn

Fjernvarmeværket vil i fremtiden både bruge affald og flis i sin produktion.
Både affald og flis. Sådan tænkte bestyrelsen i Hammel Fjernvarme, da man skulle udvide produktionen.

- Vi er godt rustet til at konkurrere på affaldsmarkedet, men har valgt at udvide kapaciteten med flis, så vi har mere end eet brændsel. Den kombination tror vi, vil give den bedste økonomi på langt sigt, fortæller Stig Andersen, der er formand.

85 procent udvidelse
I starten af denne måned var der rejsegilde på projektet, der opfatter en flisovn og en flissilo. Prisen er godt 50 millioner kroner, og når udvidelsen står færdig, så vil produktionskapaciteten være 85 procent større.
Det første spadestik blev taget 4 marts, og flisovnen skal være klar til brug til den 1. december.

Billig varme
Hos fjernvarmen i Hammel glæder man sig over, at det er lykkedes at få udvidelsen på plads.

- Det er en milepæl, at vi inden længe kan tage vores nye flisovn i brug. Den er med til at fremtidssikre Hammel Fjernvarme, så vi også i årene fremover kan sikre vores kunder så billig varme som overhovedet muligt, siger formanden.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072