23948sdkhjf

PensionDanmark investerer 1,3 mia. kr. i naturgas

PensionDanmark har netop købt 40 procent af det hollandske naturgasanlæg Noordgastransport, NGT, der leder naturgas fra felter i Nordsøen til forarbejdning i Holland.
Det oplyser selskabet i en nyhed på sin hjemmeside.

Dermed er PensionDanmark det første danske pensionsselskab til at investere i det europæiske transmissionsnet. Investeringen i NGT er en del af PensionDanmarks investeringer i infrastrukturaktiver og supplerer dermed investeringerne i vindmølleparker og biomasseanlæg.

- Investeringen vil give en stabil indtjening i en lang årrække - uafhængigt af konjunkturudviklingen. Det er hele formålet med vores investeringer i infrastruktur, som dermed giver vores medlemmer et attraktivt og inflationssikret afkast, siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, i nyheden.

Ifølge PensionDanmark består NGT af to offshore-platforme, en 470 kilometer lang gasledning og en forarbejdningsterminal på nordkysten i Holland, hvorfra gassen distribueres videre ud i det hollandske gas-net.

NGT ejes af en række energiselskaber heriblandt det franske energiselskab GDF-Suez, som desuden varetager driften.

Det nye ejerskab er betinget af en EU-godkendelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062