23948sdkhjf

Geotermi løber ud i sandet

Trods et politisk ønske om, at geotermi skal udgøre et væsentligt bidrag til etableringen af et Danmark uden fossile brændsler, ser udbygningen af geotermi ud til at være gået kold.
Det skriver Politiken.

Mens europæiske lande som Frankrig, Sverige, Tyskland, Østrig, Italien, Ungarn, Polen og Slovakiet har et betydeligt antal geotermiske fjernvarmeanlæg, så er geotermien i Danmark til at overse. Og det på trods af et stort potentiale.

Problemet er ifølge avisen, at det er vanskeligt at lave langsigtede prognoser for den energi, der kan hentes op fra undergrunde, og at der en relativ stor risiko forbundet med etableringen af et geotermianlæg.

- De enkelte fjernvarmeselskaber er oftest for små til at lave noget ordentligt, så området kan professionaliseres som i andre lande, siger Torben Chrintz, der er videnschef i tænketanken Concito, til Politiken.

Stort potentiale
Selvom Energistyrelsen har vurderet, at omkring 250.000 danskere vil kunne få fjernvarme fra geotermi, får kun godt 10.000 danskere i dag fjernvarme fra undergrunden.

Ifølge Dansk Fjernvarme er problemet, at der mangler en national garantiordning, når der skal bores efter varmt vand i undergrunden, men det er ikke en garanti, som Torben Chrintz fra Concito ville turde stille, skriver avisen. Han mener nemlig, at en statsgaranti kan betyde mere risikable projekter, og ser i stedet løsningen i et statsligt selskab i stil med det oprindelige Dansk Olie og Naturgas, der kunne sparke gang i området.

Klima-, Energy og Bygningsminister Martin Lidegaard afviser da også en egentlig statsgaranti, men er åben for en model, hvor staten går med ind og tager del i risici og gevinster, skriver Politiken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171