23948sdkhjf

Vestas investerer millioner i vingefabrik

Vindmølleproducenten er klar til at skyde 75 mio. kr. i sin fabrik i Taranto i Italien.
Investeringen skal opgradere den italienske fabrik, så den fremover kan producere vinger til Vestas’ V112-3.0 MW-møller.

Samtidig betyder opgraderingen, at Vestas er klar til at genansætte en række af de medarbejdere, der er blevet afskediget på koncernens samlefabrik i Taranto, som skal lukke. I første omgang vil Vestas omskole 30 medarbejdere, og afhængig af udviklingen på markedet kan der blive brug for yderligere 60 ansatte.

Derudover opretter vindmølleproducenten otte nye stillinger inden for salg, installation og service, ligesom yderligere 30 nacelle-arbejdere vil få mulighed for beskæftigelse på Vestas’ fabrikker i Storbritannien, Spanien, Tyskland og Danmark.

- Dette vil gøre Vestas i stand til at bringe vores nyeste teknologi ind på fabrikken i Taranto, hvilket vil gavne vores kunder, hele leverandørkæden og lokalsamfundet gennem jobmuligheder for nacelle-arbejderne, siger Jean-Marc Lechêne, chief operating officer hos Vestas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235