23948sdkhjf

Bedre bundlinje hos Nilan

På trods af faldende omsætning kom varmepumpeproducenten ud af 2012/2013 med større overskud.
Nilan havde i 2012/2013 en bruttofortjeneste på 47,4 mio. kr., og dermed var der tale om status quo sammenlignet med året før.

Til gengæld blev bundlinjen skærpet, og overskuddet før skat steg med 4,4 mio. kr. til 15,9 mio. kr.

- Selskabet har i regnskabsåret realiseret en faldende omsætning, men stigende bruttoavance i forhold til sidste regnskabsår, konstaterer Nilan i sit årsregnskab.

Venter øget konkurrence
Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende, men ruster sig samtidig til øget konkurrence i de kommende år. Det skyldes, at fokus på energibesparelse i bygninger er stærkt stigende.

- Dette medfører naturligvis, at meget store koncerner har og vil kaste sig over dette marked, og vi må i de næste år forvente stor konkurrence og prispres fra nogle af verdens største firmaer, skriver Nilan.

Hedensted-virksomheden mener dog, at man har et teknologisk forspring i forhold til konkurrenterne, og samtidig har man oprustet på eksportmarkeder som Norge og Tyskland for at skabe større synlighed om de danske varmepumper og ventilationsanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094