23948sdkhjf

EU-støtte til Bioenergi Vest

Ringkjøbing-Skjern Kommune har fået tilsagn om millionlån fra EU-fond
En model, hvor biogas produceres på store gårde og ledes direkte ud til kraftvarmeværker igennem ledningsnettet har netop fået tilsagn om EU-støtte. Det er Ringkjøbing-Skjern Kommune og Vestjysk Landboforening, der har fået tilsagn. Det skriver Ringkjøbing-Skjern Kommune på sin hjemmeside.

Støtten gives i form af et millionlån fra Den Europæiske Energieffektivisering til opførelsen af anlægget. Man ved endnu ikke, hvor mange penge, der skal lånes, men der er bevilliget en låneramme på 112 millioner kroner.

- Tilsagnet og tilbuddet om et lån af denne størrelse er en anerkendelse og en blåstempling af vores projekt, som vi er meget glade for, siger Lars Byberg, der er bioenergidirektør i Ringkjøbing-Skjern Forsyning på hjemmeside.

Som led i den første fase skal der etableres tre nye biogasanlæg, som forbindes med to eksisterende gårdanlæg. Ifølge hjemmesiden forventer Bioenergi Vest, at der vil være 45 gårdanlæg forbundet med 110 kilometer rør, når projektet er fuldt udbygget.

Kommunen forventer også, at 80 procent af områdets husdyrgødning vil blive anvendt til biogas inden 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079