23948sdkhjf

Første FOA med solceller

Munk Energy har leveret og KT Electric monteret et solcelleanlæg til fagforeningen FOA Aalborg, som dermed er den første FOA, der har fået et solcelleanlæg på taget.
FOA’s afdeling på Østerport i Aalborg har fået et 22 kWp stort solcelleanlæg bestående af 110 paneler installeret på taget.

- Beslutningen om at etablere et solcelleanlæg er sidste led i en samlet miljøplan, hvor vi over tid har gennemgået hele vores bygning og gennemført tiltag, der kan spare energi. Vi har nemlig et stort energiforbrug i huset – forbavsende stort, da vi først gik i gang med at analysere det. Det skyldes, at vi har et forholdsvist stort areal, fordelt på flere bygninger, og at vi dagen igennem har gang i computere, printere, kopimaskiner og lamper i mange kursuslokaler, møderum og så videre. I første omgang gik vi i gang med at skifte til energivenlige lamper og energispare-pærer i vores møderum. Alene det gav os gode besparelser, fortæller Kristian Gaardsøe, der formand for FOA Aalborg.

Hurtigt fra plan til færdigt anlæg
Planerne havde været klar i skuffen nogle år, og da der kom ro om reglerne for solceller kom man i forbindelse med firmaet Munk Energy. Sammen med firmaet blev der planlagt montage af anlægget inden udgangen af 2013.

Fra beslutningen blev taget, til solcelleanlægget nu er færdigmonteret på taget, gik der cirka en måned. I mellemtiden analyserede Munk Energy husets strømforbrug, tagets dimensioner med mere for at sikre, at anlægget er optimalt i størrelse og ydeevne.

- Vi er selvfølgelig glade for, at den lokale FOA afdeling valgte os som leverandør af solceller til opgaven. Vi kan bruge anlægget lidt som udstillingsvindue, for man kan nemlig se det til højre, når man kører af motorvejen og fortsætter ud af Østre Allé, udtaler indehaver af Munk Energy, Andreas Nyeboe Munk, og fortsætter:

- Vi har i samarbejde med FOA valgt at montere solcellerne på den nordlige fløj, bl.a. fordi der er et teknikrum i kælderen under, og solindfaldet på denne del af bygningen er optimalt. Anlægget er dimensioneret så nøje tilpasset strømforbruget i bygningerne, at FOA kan bruge al den strøm, de producerer selv.

Selve montagen er foretaget af Munk Energys samarbejdspartner i Aalborg, KT Elektric.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078