23948sdkhjf

Energi Viborg og Neas Energy i ny samarbejdsaftale

Energi Viborg har indgået aftale om el-handel og balancering af Energi Viborg Kraftvarmeværk med el-handelsselskabet Neas Energy.
Aftalen omfatter obligatoriske systemydelser for balanceansvar samt systemer til produktionsoptimering og handel af værkets el-produktion på elmarkedet. Det oplyser Neas Energy.

- Energi Viborg Kraftvarme er et af de største decentrale værker i Jylland, og aftalen vidner om, at vi hos Neas Energy har en stærk position indenfor forvaltning af kraftvarmeproduktion. Vi er meget tilfredse med samarbejdsaftalen og ser frem til at forvalte værkets fleksible produktionsapparat, der rummer masser af muligheder for os som balance og handelsansvarlig, fortæller Søren Rygaard, der er chef for Kraftvarme hos Neas Energy.

Energi Viborg Kraftvarmeværk har en effekt på 57 MW el og en varme-effekt på 57 MJ/s. På årsbasis bliver det til en produktion på 270.000 MWh el svarende til ca. halvanden gang det samlede årsforbrug i Viborg by og 280.000 MWh varme.

Med den massive udbygning af vind- og solkraft i Europa bliver energipriserne stadig mere afhængige af vejrforhold. Det betyder, at kraftvarmeværkerne efterspørger systemer og tjenester, der udnytter reguleringsmulighederne og fleksibiliteten i kraftvarmeproduktionen på energimarkederne. Med vores systemer til handel og balancering får Energi Viborg Kraftvarme mulighed for at planlægge og optimere produktion i hverdagen på værket efter de aktuelle muligheder på markederne, forklarer Søren Rygaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097