23948sdkhjf

Mølleleverandører skal blive smartere

Skærpede omkostningskrav på havmøller er en udfordring - ikke en trussel om udflytning, beroliger Siemens Wind Power på dagens pressekonference.
De skærpede omkostningskrav til danske underleverandører har præget dagsordenen i dag, hvor Siemens torsdag formiddag holder sin årlige pressekonference i Ballerup.

Med flere spørgsmål til Wind Power-direktør Jan Kjærsgaard ville de fremmødte journalister have svar på, hvordan man forestiller sig, at den danske forsyningskæde skal nedbringe omkostningerne med 40 procent frem mod 2020.

Jan Kjærsgaard bedyrede, at man ikke havde tanker om, at flytte offshore-mølleproduktionen fra Danmark og til et lavomkostningsland.

- Vi har en utrolig stor tiltro til de danske forsyningskæde også fremover, sagde Jan Kjærsgaard, som er direktør for Siemens Wind Power.

- På onshore-siden er vi allerede ude i verden. Men med havmøller er Danmark stadig det helt rigtige land. Det er helt logisk, når man ser på det geografisk.

Han understregede, at omkostningsreduktion ikke er nyt.

- Hvis man ser på de to årtier, der er gået, så har man faktisk i gennemsnit bragt omkostningerne ned med netop 40 procent.

Heller ikke omstilling er og påkrævede nyinvesteringer er nyt:

- Sådan er det altid gået. På et tidspunkt lavede man 600 kilowatt-møller, og det krævede et helt andet set-up end 3 megawatt-møller. De danske underleverandører har altid vist sig villige til at investere.

I det hele taget handler det om at gøre tingene smartere, lyder budskabet:

- Man kan ikke halvere prisen på et mølletårn. Stål koster det, stål koster, men man kan udvikle smartere metoder, så man kan svejse og male billigere, nævnte han som eksempel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094