23948sdkhjf

Megavol vil give solcellestrøm til byggeriet

Brug husets solceller under byggeriet og gør selve byggetiden mere bæredygtig, foreslår østjysk solcellefirma.
Hvis man bruger husets solceller længe før huset står færdigt, så kan man gennemføre en betydelig del af byggeprocessen med grøn energi fra de solceller, som det færdige hus skal have.

Sådan lyder idéen fra den århusianske solcelleinstallatør Megavol, som er ved at afprøve idéen sammen med byggeselskabet JCN Bolig, som er ved at bygge nyt for oplysningsforbundet FO i Aarhus.

Således har parterne bag det igangværende byggeri besluttet sig for at trække strøm fra solcellerne allerede så snart tagpladen er lukket.

- Vi rykker processen lidt, så elskabet ikke først er monteret ved aflevering af byggeriet, men lige så snart, der er skal og tag på plads, siger Andreas Bak fra Megavol.

Man tilslutter altså solcelleanlægget 5. februar - længe før FO-bygningen står færdig, og under byggeriet vil det firma, der har entreprisen på elarbejdet være ansvarlig for installationen.

Megavol er så glad for idéen, at man vil udbrede det til flest mulige byggeprojekter, som firmaet involveres i fremover, og når huset står færdigt vil FO-Aarhus som bygherrer dermed få det nye certifikat Grøn Byggestrøm, som Megavol står bag.

- Idéen er at skabe et mærke, som giver virksomheder en tydelig markering over for interessenter, at virksomheden er meget fokuseret på konsekvenserne for miljøet helt tilbage i planlægningsfasen, siger Andreas Bak.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063