23948sdkhjf

H2 Logic skal levere brinttankstation til Hamborg

Tankstationen vil inkludere elektrolyse-brint-produktion, og kunden vil blandt andet anvende tankstationen til at få erfaringer i brug af brint-produktion til balancering og lagring af den stigende mængde af fluktuerende vedvarende elektricitet i Tyskland.
Det oplyser H2 Logic.

Den nye brinttankstation i Hamborg vil blive ejet og drevet af en stor tysk infrastrukturudbyder og vil indgå i et tysk landsdækkende netværk af op imod 50 tankstationer frem mod 2015.

Netværket er første skridt i en fortsat udrulning af op imod 400 brinttankstationer i Tyskland frem mod 2023 som en del af et 2,6 milliarder kroner H2Mobility Tyskland-initiativ.

Tankstationen i Hamborg skal dels understøtte ledende bilproducenters fremskredne planer for markedsintroduktion af brintbiler og samtidig øge erfaringerne med brug af brint-produktion til balancering af vedvarende elektricitet i Tyskland.

Tankstationen vil indeholde et elektrolyseanlæg, der anvender elektricitet til at spalte vand til brint, som lagres, inden det anvendes som brændstof i brintbiler.

- Vi ser frem til at levere vores H2Station® CAR-100 produkt til Hamborg, da det er en god mulighed for en fortsat og stærk positionering af vore produkter i Tyskland. Ligeledes styrkes samarbejdet med en vigtig global aktør i udrulningen og drift af brint tankstationer, lyder det fra Jacob Krogsgaard, administrerende direktør i H2 Logic.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062