23948sdkhjf

Årets første storordre til Vestas

Vindmølleproducenten har underskrevet en rammeaftale på 207 MW til flere tyrkiske projekter.
Fredag underskrev Vestas aftalen på de 207 MW med det tysk-tyrkiske konsortium Borusan EnBW Enerji, og der er dermed tale om den største investering i vindenergi i Tyrkiet til dato. Det oplyser EnBW i en pressemeddelelse.

Ordren omhandler 67 stk. V112-vindmøller, som skal installeres i fem forskellige vindmølleparker i Tyrkiet. Første projekt bliver en udvidelse af Bandirma Wind Farm i det nordvestlige Tyrkiet – et projekt der vil blive påbegyndt snarest.

Vestas har endnu ikke bekræftet den tyrkiske ordre via en fondsbørsmeddelelse.

Borusan EnBW Enerji har hovedkontor i Istanbul, og joint venturet blev etableret i 2009 med det formål at øge den tyrkiske energiforsyning med 2.000 MW, især som vedvarende energi. Hidtil har selskabet installeret 111 MW i form af vand- og vindkraft, og inden for kort tid er man klar til at tilslutte yderligere 50 MW vindkraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219