23948sdkhjf

ABB skal levere verdens største net af hurtigladere til Kina

Det kinesiske joint venture Shenzen BYD Daimler Technology har netop underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med schweiziske ABB om udrulning af verdens største hurtigladernetværk til elbiler i Kina.
Det oplyser ABB.

Med aftalen skal ABB levere DC-hurtigladere til nye DENZA-elbiler over de næste seks år. Ladeløsningen vil blive solgt gennem DENZA-forhandlere sammen med bilen, og de første leverancer forventes i midten af 2014.

Elbiler er en af Kinas syv nye strategiske industrier, og med aftalen vil ABB og DENZA samarbejde om at støtte Kinas indsats for at øge bæredygtig transport.

- Vi glæder os over at kunne være med til at gøre bytransport mere bæredygtig. Ved at kombinere bilsalg med muligheden for hurtigladning tager DENZA et betydeligt skridt på vej mod at fjerne den vigtigste hindring for potentielle købere af elbiler, lyder det fra Ulrich Spiesshofer, CEO i ABB-koncernen.

DENZA-elbilen er designet til at kunne køre over 200 km på en opladning, og er ifølge ABB blandt de første elbiler med denne kørerækkevidde, der bliver sat til salg på det kinesiske marked.

Om Shenzen BYD Daimler New Technology Co.
Shenzhen BYD Daimler New Technology Co., Ltd. er et joint venture etableret af BYD Auto, som er førende inden for Kinas elbilindustri, og Daimler AG, som er en af de største producenter af luksusbiler og verdens største producent af kommercielle køretøjer med global rækkevidde. Dette joint venture, som blev etableret i 2010, koncentrerer sig om F&U inden for ny energi til biler, specialiserer sig i at levere miljøvenlige biler af høj kvalitet, der er sikre og nemme at bruge. DENZA får verdenspremiere på 2014 Beijing Auto Show.
Kilde: ABB
Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088