Stor serviceordre til Vestas
Vindmølleproducenten har fået en serviceordre på 150 MW fra en canadisk kunde.
- Denne kontraktforlængelse viser vores stærke forhold til Canadas største investor-ejede leverandør af vedvarende energi, siger Chris Brown, president for Vestas’ salgs- og servicedivision i Canada og USA.
Vestas installerede sin første vindmølle i Canada i 1997 og har siden leveret mere end 1.600 vindmøller og 2.700 MW til landet. Kent Hills blev taget i brug i 2008.