23948sdkhjf

SolarElements vinder millionordre

Vejlebaserede SolarElements skal levere sit hidtil største solcelleanlæg til Urban Mediaspace Aarhus på Aarhus Havn.
SolarElements har tidligere opsat store solcelleanlæg på FN Byen i København og Navitas på Aarhus Havn. Og erfaringen herfra har ifølge salgschef i SolarElements, Per Thomassen, været afgørende for at vinde den seneste store ordre.

- Vi har bevist, at vi kan løfte meget store projekter professionelt og effektivt. Alectia, der er rådigiver på Urban Mediaspace Aarhus, har utvivlsomt skelet til de resultater, vi har opnået på andre byggerier, da de inviterede os til at byde, siger Per Thomassen.

En aerodynamisk løsning
I Urban Mediaspace Aarhus har SolarElements placeret solcelleanlægget mod øst og vest i ”hundehusform”. På den måde kan solcellepanelerne stå tættere og udnytte kvadratmeterne på taget bedst muligt. Sammen med højtydende kvalitetspaneler fra Winaico betyder det ifølge SolarElements, at arkitektens vision om et diskret solcelleanlæg opfyldes.

Hundehusformen forenet med et nyt montagesystem betyder, at solcelleanlægget ligger meget tæt på tagdugen.

- Løsningen er meget aerodynamisk. Vinden suser populært sagt hen over anlægget. Det betyder, at der ikke skal være så mange befæstningspunkter, forklarer Per Thomassen.

Energibesparelse på samlet 830.000 kroner
Urban Mediaspace Aarhus har et budget på cirka 1,9 milliarder kroner. Projektet omfatter blandt andet Dokk1, havnepladser og frilægning af den sidste del af Aarhus Å. Dokk1 bliver Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice, mens havnepladserne vil skabe nye rammer for et levende og aktivt byliv.

Forskellige energibesparende tiltag er indarbejdet i projektet, heriblandt installationen af de 3300 kvadratmeter solceller på taget, der er med til at opgradere byggeriet til energiklasse 1. Tiltagene forventes ifølge Urbanmediaspace.dk at give en årlig energibesparelse på samlet 830.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078