23948sdkhjf

Dansk-irakisk forskning skal gøre biobrændsel billigere

Det er dyrt at lave brændstof til bilen af planterester, fordi det kræver kostbare enzymer. Nu præsenterer et dansk-irakisk forskerhold imidlertid en ny teknik, der udelader de dyre enzymer.
Med den nye teknik bliver produktionen af biobrændsel mulig for mange flere aktører, og det kan bringe prisen ned. Det skriver Syddanske Universitet i en nyhed på sin hjemmeside.

- De patenterede enzymer er dyre i indkøb. Vi præsenterer nu en helt enzymfri teknik, der ikke er patenteret, og som heller ikke er kostbar. Teknikken kan frit benyttes af alle, forklarer Per Morgen i nyheden. Han er lektor, dr. scient. ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Han har sammen med kolleger fra University of Baghdad og Al-Muthanna University i Irak været med til at udvikle den nye teknik, som baserer sig på syre i stedet for enzymer.

- Mine irakiske kolleger har lavet syren af behandlede risskaller. Risskaller og slutproduktet efter forbrænding af skallerne er et kæmpe restprodukt fra risproduktion over hele verden, så de er hverken svære eller dyre at få fat i, siger han på hjemmesiden.

Asken fra afbrændte risskaller har et højt indhold af silikat, og det er netop silikat, der spiller hovedrollen i produktionen af den nye syre. Forskerne parrede silikat-partiklerne med chlorsulfonsyre og fik syre-molekylerne til at sætte sig fast på silikat-forbindelserne.

- Resultatet blev et helt nyt molekyle – syren RHSO3H, som kan erstatte enzymerne i arbejdet med at nedbryde cellulose til sukker, forklarer Per Morgen videre.

Læs mere om omkring den nye teknik på Syddansk Universitets hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136