Nye problemer for biogas-byggeri
Biogasprojektet Envo Biogas Tønder risikerer yderligere forsinkelse, idet moderselskabet bag entreprenøren på projektet, SFH Group, er i økonomiske problemer.
- Vi har både en plan B, C og D, siger Envo-direktør Bo Asmussen til avisen om den økonomiske situationen i SFH Groups tyske moderselskab og de konsekvenser, det kan få for Envo Biogas Tønder.
Hvad de alternative planer konkret indebærer, vil direktøren ikke ud med. Men det 500 mio. kr. dyre projekt risikerer nu en forsinkelse på mellem nogle få uger og op til fire måneder.
Ifølge JydskeVestkysten oplyser Rena / SH+ E GmbH i Lübbekke, moderselskabet bag SFH Group, at man arbejder på en rekonstruktion samt at de udenlandske datterselskaber – herunder SFH Group – i udgangspunktet ikke er berørt af situationen.
Læs også: Tønder får Danmarks største biogasanlæg
SFH Group blev tidligere på året udpeget som entreprenør til biogasprojektet. I den forbindelse kom det også frem, at projektet ville blive forsinket, da en byggetilladelse manglede.
Læs også: Biogasanlæg i Tønder udskyder udbudsfristen