Vind fylder under fem procent af elregningen
Fra 2012–2013 steg vindmøllers andel af danskernes elregning fra ca. 2 pct. til 4,6 pct. Stigningen kan bl.a. tilskrives Danmarks største havmøllepark, der efter mange års planlægning blev færdigbygget i 2013. Det viser beregninger fra Vindmølleindustrien.
Modelfoto/Colourbox.
Forliget sætter mål for udbygningen med vedvarende energi og finansieringen af støtten hertil sker også fremadrettet via PSO-afgiften som betales over elregningen.
De samlede PSO-omkostninger var i 2013 på 5,3 mia. kr., hvilket svarer til 7,9 pct. af den samlede elregning for en gennemsnitshusstand. Af den samlede PSO-afgift gik knap 3,1 mia. kr. til vindenergi, som danner rygraden i de grønne planer.
- Når vi ser på 2013, viser det, at en almindelig dansk husstand betalte knap 8 pct. til omstillingen af energisystemet. Heraf gik lidt over halvdelen til vindenergi, og samlet gav en gennemsnitshusstand 4,6 pct. af deres elregning til vindmøller. Det er en mindre, men meget vigtig del af elregningen, der går til at omstille og udbygge Danmarks energiforsyning, udtaler Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.
Støtten til vind stiger
Sammenholdes tallene fra 2013 med 2012, hvor PSO-afgiften lå på ca. 4 pct., er der sket en stigning i PSO-omkostningerne. Heraf er der også sket en stigning i vinds andel i 2013 sammenlignet med 2012. I 2012 lå støtten til vind på ca. 2 mia. kr. og udgjorde 44 pct. af PSO-afgiften. At vindenergiens andel af PSO-afgiften er i vækst er politisk besluttet og af en god grund, fastslår Jan Hylleberg:
- Vind er den samfundsmæssigt billigste vedvarende energiteknologi, hvorfor der helt naturligt investeres mest i denne energikilde. Vindenergi er ligeledes den billigste måde, hvorpå målene omkring den grønne omstilling nås. Sammenlignet med 2012 er man som dansker i højere grad med til at fremme den grønne omstilling gennem sin elregning i 2013, fordi vi nu høster endnu mere energi fra vinden.
Med energiaftalen vil denne udvikling fortsætte i 2014 i takt med den forventede udbygning med bl.a. vindmøller.
- Det er helt som forventet, at der er sket en stigning i 2013 i forbindelse med tilslutningen af Anholt havvindmøllepark, som var planlagt allerede inden det nuværende energiforlig blev indgået. Det er dette, der afspejles i PSO-afgiftens stigning, siger Jan Hylleberg.
Havmøller modtager støtte i 12-13 år mens landmøller modtager støtte i gennemsnitligt syv år. Når den aftalte støtte udløber, konkurrerer møllerne på de almindelige markedsvilkår, der gælder på elmarkedet.
Også støtte til andre energikilder
Foruden vindenergi støttes en række andre teknologier via PSO-afgiften. 22,3 pct. af PSO’en går til at støtte decentrale fossile værker, mens 7,7 pct. går til biogas og 8,6 pct. til biomasse.
Derudover indgår også sol- og bølgeenergi i PSO-regnskabet. Med omlægningen af støtten til solceller, må det forventes at støtten til solceller fremadrettet vil udgøre en stigende del af PSO-betalingen.
Kilde: Vindmølleindustrien
