23948sdkhjf

Hotelkæde starter globalt energispareprojekt

Den globale hotelkæde Radisson Blu har under parolen ”Think Planet” sat som ambition at spare 25 procent af sit årlige energiforbrug. Til det formål har kæden valgt Siemens som energispare-partner på fem opstartsprojekter.
Den verdensomspændende hotelkæde Radisson Blu har meldt sig blandt de private virksomheder, der tager energibesparelser og klimavenlighed på sig. Med en række pilotprojekter vil kæden således afklare potentialet i energirenovering af sine mange bygninger. Et af pilothotellerne er Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus.

- Med vores ”Think Planet” strategi, har vi i Radisson-gruppen sat os store ambitioner omkring energi og miljø. Det er helt oplagt for os at inddrage vores hoteller i Danmark tidligt. Energibevidstheden ligger højt her og vi kan drage god nytte af erfaringerne fra andre sektorer. Med projektet sparer vi energi, begrænser udledningen af CO2 – og sparer kroner og øre på energiregningerne. Det er simpel og sund fornuft, som jeg ser det, siger Peter Laursen, General Manager, Radisson Blu Scandinavia Århus.

Håber flere virksomheder vil følge trop
Også hos Siemens i Danmark ser man mange fordele ved initiativet fra Radisson Blu, som man håber vil danne skole i branchen.

- Vores undersøgelser har klarlagt, at en investering på 5,2 mio. kr. i grønne energiløsninger giver en årlig besparelse på 1,3 mio. kr. Det er en tilbagebetalingstid på under fire år. Samtidig giver de nye installationer et bedre indeklima og reducerer udledningen af CO2. Så det er mange gevinster ved siden af hinanden, siger Kim Heuschkel, der er direktør for Building Technologies i Siemens Danmark, som håber, projektet vil inspirere andre virksomheder til at følge eksemplet fra Radisson Blu.

- Det offentlige er ved at komme godt med i forhold til energirenovering, og nu glæder det mig, at Radisson Blu påtager sig rollen som lokomotiv på det private marked. Det er et meget spændende og ambitiøst projekt, de har sat i gang, som jeg håber danner skole for andre private virksomheder, siger Kim Heuschel.

Hotelkæden sætter gang i lignende projekter på hoteller i Amsterdam, Oslo, Stavanger og Göteborg.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078