Energiinvesteringer er ineffektive

Vi bruger alt for mange støttekroner på ineffektiv grøn energi, kritiserer Bjørn Lomborg.

I Danmark bruger vi alt for mange penge på vedvarende energi, der reelt ikke bliver til noget. Dermed er den strategi kun med til at gøre os fattigere og derfor bør den stoppes, skriver Bjørn Lomborg i en kronik i Børsen i dag.

Også den tyske regering burde prioritere anderledes, mener Lomborg. Især efter i mandags, hvor man indrømmede, at 6,9 mio. tyske husholdninger nu lever i energifattigdom, forstået på den måde at mere end 10 pct. af indkomsten går til energiforbrug. Lomborg konkluderer, at den tyske energipolitik har bevirket, at tyske husholdninger betaler 48 pct. mere end det europæiske gennemsnit for energien.

Eksperternes råd går på at stoppe de ineffektive subsidier til sol- og vindenergi, da de er frygtelig dyre, skaber fattigdom og ulighed uden at hjælpe klimaet. Og de råd bør både Danmark og Tyskland skele til, mener Lomborg og peger på, at fokus i langt højere grad bør ligge på reel grøn innovation gennem forskning.

For "kun ved at skabe et egentligt, konkurrencedygtigt alternativ til fossile brændsler kan vi bekæmpe klimaforandringer og samtidig ikke skabe fattigdom og ulighed i processen", konkluderer han.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Energiinvesteringer er ineffektive

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Better Energy på vej mod kapitalrejsning: "Helt naturligt"

Vestas lander ordre på 136 MW

Vindleverandør med nyt kæmpestort milliardtab

Giver grønt lys til havvind i Hesselø

Mand mister livet i arbejdsulykke hos Vestas

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Ruger Marlin 5. marts 2014 11:50 Rapporter upassende indhold	Endeligt ! - Lomborg tilbage på banen med jordnære analyser, - som altid virker fornuftige, - og så "almindelige" borgere har mulighed for at forstå. !

Emanuel Brender 5. marts 2014 12:21 Rapporter upassende indhold	Det er nu ikke energipriserne der er årsag til fattigdom; det er staternes lettelserne på indkomstskatten og samtidig ublu pålæg af afgifter. dt gør at dem med høje indkomster, som samtidigt nyder de højeste rabatter på skatten, lettere kan betale afgifterne, og de med de lave / jævne indkomster, med ringere skattelettelser, kommer af med større del af deres tilrådighed værende indkomst. Typisk at skrive sådan en klumme når end løn er i den højere skala. Miljøet? Det er nok snart bevist af Lomborg at det ikke kan betale sig at redde verdenen...

Erik Skaarup 5. marts 2014 17:13 Rapporter upassende indhold	Kære Hr. Lomborg Almendelig vis synes jeg du er rigtig fornuftig. Alle taler kun om økonomi, men hvad når "krybben" bliver tom? Det bedste eksempel er Russerne nu er på Krim og deres gas leverancer til Europa kunne blive et problem. Har jeg kassen og mangler en liter vand i ørkenen vil jeg da gerne bruge kr. 10.000 for denne liter for ikke at dø af tørst - hvem ville ikke det. Så det er svaret på at ikke altid at spare. Nogle gange er overlevelse vigtigere end økonomi. Betal eller dø? - et argument der mangler i detaben. Co2 er jeg enig med Lomborg om ikke er det væsentlige, men der er også denne nævnte overlevelse som også kan påvirkes af forurening med andre skadelige stoffer. Kineserene har da endelig har fundet ud af, at det er en dårlig investering at undlade at tænke over dette i en "sogløs opblomstrings tid. Kære Lomborg alt er ikke kun økonomi - uden "liv" er der ikke brug for økonomi! Erik Skaarup formand for Dansk Opfinderforening DaFFO og for Bølgekraftforeningen.

Holger Skjerning 5. marts 2014 16:34 Rapporter upassende indhold	Det Lomborg siger her, er præcis det samme, som vismændene, Cepos, REO og en række tyske energichefer længe har sagt. Men det ville klæde Lomborg, hvis han ikke blot siger, hvad vi IKKE skal gøre, men kommer med konstruktive, realistiske og økonomisk forsvarlige forslag til, hvad vi KAN og bør gøre. Om Danmark kunne han (blot som et eksempel) foreslå, at vi bygger først et - senere to - mellemstore kernekraftværker på hver side af Storebælt. De ville reducere vores CO2-udslip med 60-70%, og vi ville være fri for de vedvarende diskussioner om, hvordan vi skal leve op til de internationale klimakrav i 2030, 2040 og 2050.

Erik Friis-Madsen 6. marts 2014 12:58 Rapporter upassende indhold	Hvis opførelsen af atomkraftværker herhjemme vil tage lige så lang tid, som det er set i Finland, hvor der i 2000, blev ansøgt om bygning af en ny reaktor på et eksisterende atomkraftværk, der nu tidligst forventes i drift i 2018, så skal vi vist snart i gang :-) http://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_N... Hvis den garanterede kWh pris i givet fald vil ligge nær prisen (>80 øre/kWh) for det nye og meget store kraftværk, der nu bygges i UK, så er det yderst tvivlsomt, om der herhjemme vil kunne opnås enighed om bygge danske Atomkraftværker - det kan vel ikke en gang inkarnerede atomkrafttilhængere tro på?

Stig Libori 6. marts 2014 18:49 Rapporter upassende indhold	Igen en overfladisk analyse fra Lomborg, tilsyneladende som et efterudslip fra De Økonomiske Vismænd. Det ville klæde Lomborg, Vismænd osv, at anerkende, at Vedvarende Energi ikke bare er vedvarende energi, men mange forskellige ting. Det ville også klæde dem at beregne korrekt: Det vil sige at beregne LCOE for at få et overblik over, hvad forskellige projekters reelle pris er. Eksempelvis står 3 vindmøller i Hvide Sande som har en LCOE på omkring 17 øre/kWh - vel at mærke LCOE-beregninger, hvor man ikke medtager diverse støtteordninger, skatter og afgifter - vi skal have den reelle produktionspris for energien. Jeg tror ikke på hverken Lomborg eller de økonomiske Vismænd kan komme med danske eksempler på billigere nye elproducerende anlæg. Kunne vi først få den slags detaljer på plads kunne vi komme videre: Så vi eksempelvis erkendte, at noget VE er en hamrende god forretning, mens anden VE er en elendig forretning. Så kunne vi jo eksempelvis beslutte os for at identificere, hvad der skal til for at vi fremmer de gode forretninger og hæmme de dårlige. Sådan en LCOE-analyse viser forøvrigt, at A-kraft er dyrt, så det bør der ikke være plads til.

Erik Skaarup 7. marts 2014 11:28 Rapporter upassende indhold	Tak Stig Libori - sande ord Erik Skaarup

Stig Libori 7. marts 2014 15:05 Rapporter upassende indhold	Jeg har skrevet følgende på min FB-side, som jeg gerne deler her: FORSLAG: ÆNDRET AFREGNING AF VINDMØLLESTRØM "Vindmøller producerer som vinden blæser". Det er et smart slogan, men det er misvisende, fordi folk tror alle vindmøller producerer nogenlunde ens. Det er absolut ikke tilfældet. Og hvad værre er: I Danmark er afregningssystemet for landplacerede vindmøller skruet sammen på en måde, der favoriserer møller som producerer meget ujævnt. Politisk giver det sikkert god mening: Man vil gerne have vindmøllerne til at blive en folkesag, så de kan opstilles overalt, synes politikerne at mene. Derfor må de støttes ekstra meget der, hvor det blæser for lidt til at vindmøller egentligt er smarte, mens man ikke synes der skal tjenes alt for mange penge på vindmøllerne på de rigtig gode placeringer. Hvis en vindmølle producerede 100% effekt hele tiden ville den producere 8766 fuldlastimer om året (antallet af klokketimer på et år). I praksis får nye landbaserede vindmøller en ekstra god afregningspris i 20-25.000 fuldlastimer (lidt afhængigt af deres design). Men de producerer meget forskelligt: De dårligste producerer omkring 1500 fuldlasttimer om året, de bedste omkring 4500 fuldlastimer om året. Det betyder at de bedste vindmøller kun får en ekstra god afregningspris på strømmen de første 5 år, mens de dårligste vindmøller får den gode afregning i 10-15 år. Eller sat i perspektiv: De dårlige møller får ekstra god afregning for strømmen i 50% af deres levetid, de gode kun i 20% af deres levetid. Det er indlysende, at vi forbrugere ender med at betale mere for strømmen fra de dårlige vindmøller end fra de gode. Men politisk giver systemet sikkert god mening: Så sikres det, at der kan opføres vindmøller på ikke-optimale placeringer. Men teknisk set er det noget makværk at give ekstra støtte til de "dårlige" vindmøller... Nu er der bare ved at være rigtigt mange vindmøller i Danmark, og så melder et nyt problem sig: Det begynder at blive svært at integrere alle de vindmøller i det øvrige energisystem. Men teknisk set er det lettere at integrere vindmøller med mange fuldlasttimer i energisystemet end dem med få fuldlastimer: Vindmøller med mange fuldlasttimer om året producerer ganske enkelt strøm langt mere "jævnt" end møller med få fuldlasttimer. Lavpraktisk betyder det, at der skal bruges langt større mængder fossile brændsler til at supplere vindmøller med få fuldlastimer end hvis man vælger møller med mange fuldlasttimer om året (for samme årsproduktion for de "gode" og de "dårlige" vindmøller). Når møllerne producerer "for meget" er problematikken en anden: Så producerer møllerne med få fuldlasttimer langt større "effekt" men i færre timer (for en given årsproduktion) sammenlignet med dem med mange fuldlasttimer. Det betyder, at hvis man eksempelvis vil lave fjernvarme af "overskudsstrømmen", så ender det med at ske med "elkedler" hvis møllerne har få fuldlasttimer om året, men i højere grad med "varmepumper" hvis man i stedet vælger "gode" vindmøller. Det svarer lidt til forskellen på jordvarme og almindelig elvarme: Varmepumper er bare bedre... Af tekniske årsager bør politikerne droppe deres drømme om vindmøller overalt, og i stedet erkende at nu skal vindmøllerne være der, hvor de producerer med mange fuldlasttimer. Vi bør simpelthen ændre på afregningssystemet, så møllerne i højere grad lever op til kravene i et energisystem baseret på vedvarende energiformer. Her er et konkret forslag til, hvordan man kunne indrette afregningssystemet: 1) Vindmølleejerne afleverer de første 1000 fuldlasttimers strøm om året GRATIS til elnettet. Dette modsvarer, at strømprisen indimellem er meget lav med vindmøller, netop fordi produktionen varierer 2) Resten af årsproduktionen sælges til en fast pris på 40 øre/kWh i hele møllens levetid. Argumentet for at have en fast afregning i hele levetiden er, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på landbaserede vindmøller er ret lave i hele levetiden, samt at det derfor giver en høj investeringssikkerhed med en fast afregningspris. Til gengæld kan vi forbrugere så glæde os over billig strøm fra vindmøllerne... En vindmølle der producerer 2000 fuldlasttimer om året (en "dårlig" mølle) vil med dette afregningssystem kun få penge for 1000 fuldlasttimers strømproduktion, og vil derfor kun få 20 øre/kWh. En sådan mølle vil ikke være rentabel og vil derfor ikke blive opført. En "god" mølle der producerer med 4500 fuldlastimer om året vil derimod få afregning for 3500 fuldlastimers elproduktion, svarende til en gennemsnitlig afregning på 31 øre/kWh. Det vil for et godt projekt svare til 10-12% simpelt afkast om året, hvilket er en ret god forretning for så sikker en investering. Med sådan et afregningssystem vil kun møller med mere end 3500 fuldlastimer være økonomisk interessante for ejerne, så det vil være en effektiv metode til at sikre: A: Billigere vindmøllestrøm til forbrugerne B: Vindmøller, som lettere integreres i energisystemet C: At vindmøller kun opføres der, hvor de giver mening set fra et teknisk synspunkt. Samme principper for afregning vil med fordel kunne gennemføres for kystnære- og havmølleparker, men her skal afregningsprisen selvsagt være højere....

Holger Skjerning 7. marts 2014 15:20 Rapporter upassende indhold	Enig med flere: Det finske OL3 bliver både dyrere og mere forsinket end godt er. Det er jo en prototype, og det hører med, når pris og byggetid vurderes. Den høje kWh-pris i UK mener jeg blev accepteret, fordi UK var i panik over manglende el-kapacitet, - samtidig med at man erkendte at havmøllestrømmen var for dyr og for ustabil. Objektivt set burde man kunne acceptere en højere pris for kk end for vind-el, når forsyningssikkerheden medregnes i overvejelserne. Til kWh-prisen for vind-el bør jo lægges prisen for backup i ca. halvdelen af tiden. Og så er kernekraften langt billigere end vind. Den høje pris for VE (varierende energi) er der jo flere og flere, der advarer imod herhjemme: Vismændene, Cepos, REO, Lomborg og (indirekte) vores nye energiminister. Og i Tyskland advarer flere energichefer (bl.a. BASF) imod elprisernes himmelflugt. Men kernekraften må kun nævnes med himmelvendte øjne!

Stig Libori 7. marts 2014 15:48 Rapporter upassende indhold	Med en investering på 45-50 millioner Dkk pr. MW kapacitet er A-kraft altså for dyrt, Holger. Uanset, hvordan man vender og drejer det...

Holger Skjerning 7. marts 2014 18:14 Rapporter upassende indhold	Ok, så vil jeg vende og dreje det. Men kun et simpelt overslag: 1600 MWe i 50 år med lastfaktor 90 giver en elproduktion på 360.720.000.000 kWh. Afskrivning 50 mia kr (lineært) = 50 mia kr. Forrentning (højt sat) 5% p.a.= 50 mia * 0,05 * 25 * 0,5 = 31,25 mia kr. Drift (håndregel): Ialt 6% af 50 mia kr = 3 mia kr. Samlet omkostning i 50 år: 84,5 mia kr. Omkostning pr kWh: 84,5 mia kr/ 360 mia kWh = 23 øre/kWh. Strøm fra mine fem vindmøller afregnes med ca. 45 øre/kWh og mine solceller med ca. 150 øre/kWh. Strøm fra Anholt-møllerne: 105 øre/kWh.

Stig Libori 7. marts 2014 19:20 Rapporter upassende indhold	Holger, hvis vi skal regne på dit A-kraftværk, så lad os da gøre det realistisk: Anlægspris: 50 mio Dkk pr. MW elkapacitet 1) Levetid: 40 år (40-årigt annuitetsbelåning) 2) Brændselsudgifter: 3 øre/kWh el 3) D&V udgifter: 12 øre/kWh 4) 7000 fuldlasttimer om året 5) Rentefod: 4% 6) 1% årlig stigning i elprisen, brændselsudgifterne og D&V udgifterne 7) Jeg ignorerer dekommissionering, som alligevel bliver billig i den slags beregninger Det giver en elpris 46 øre/kWh (som er LCOE-prisen). Den elpris der kan produceres til afhænger af kravet til forrentning. I vindmølleberegningerne ovenfor har jeg antaget, at en investering kun er interessant, hvis der sker en forrentning af den investerede kapital med mindst 5% om året efter renter og afskrivninger. Så ryger prisen op på 82 øre/kWh, eller tæt på de 80øre/kWh englænderne garanterer deres kommende værker. Forskellen skyldes formentligt, at der i englændernes aftale er indregnet pristalsregulering af elprisen, mens jeg antager en noget lavere indeksering. Men du må nok se i øjnene, at det er i det område prisen på A-kraft ligger... I beregningerne vedrørende vindenergi jeg forslår til et nyt afregningssystem for vindmøller, kan landmøller (med en tilsvarende forrentning) producere til 32 øre/kWh, kystnære møller vil ligge omkring 40 øre/kWh og havmølleparker omkring 48 øre/kWh. Jeg fastholder, at A-kraft er for dyrt. Det ændrer ikke på, at vindenergi også er dyrere end det behøver at være - men det er fordi vi benytter nogle afsindige afregningsordninger. Men indtil investeringsomkostningerne til A-kraft falder til under det halve af det nuværende niveau blive A-kraft ikke prismæssigt konkurrencedygtigt.

Holger Skjerning 8. marts 2014 23:23 Rapporter upassende indhold	Lige nu vil jeg ikke anfægte din høje elpris fra kk, men blot gentage, at du - og de fleste andre - ikke medregner prisen for strøm fra de backup-værker, der (ved kraftig vindudbygning) skal stå klar og betales dyrt, fordi de kun kører ca. halvdelen af tiden. Groft set, vil det fordoble elprisen fra vind (og sol naturligvis). Så jeg er helt uenig i din konklusion.

Stig Libori 9. marts 2014 10:23 Rapporter upassende indhold	Det er en meget teoretisk indsigelse, Holger. Markedsprisen på vindmøllestrøm er vel markedsprisen på vindmøllestrøm, eller tror du grundlæggende ikke på markedets evne til at fastsætte den korrekte pris? Men det er korrekt, at der bliver behov for backup-kapacitet. Omkring 25-30 PJ om året, men omkring 8000 MW. Så det er meget værre end du forestiller dig: Den gennemsnitlige kapacitetsfaktor bliver "kun" omkring 10%. Men meget varierende, således at de første 2000 MW får en kapacitetsfaktor på omkring 30%, mens de sidste 6000 MW stort set aldrig benyttes. Det skriger til himlen, at der så bliver nødt til at levere reservelast på helt andre måder end nu, for vi kan godt glemme at få økonomi i 6000 MW reservekapacitet som benyttes nogle få gange om året, og stort set kun i korte periode. Det kommer slet ikke til at foregå på centrale KV-værker, men ved hjælp af hybridbiler (elbiler med brændselscelle-backup). Det er helt almindelig markedslogik, som vil føre til den løsning, hvilket ret enkelt kan vises... Der er omkring 2,5 mio personbiler i Danmark, som i gennemsnit kører omkring 17.000 kilomter om året med en gennemsnithastighed omkring 50 km/t. Hver bil benyttes altså til kørsel omkring 340 timer om året. En bil har vel en levetid på omkring 15 år, så i alt kører bilen omkring 5000 timer i sin levetid. Ser vi på elbiler er deres "problem", at batterierne kun kan genoplades omkring 1000 gange. Skal batterierne kunne holde til 300.000 kilometers kørsel, skal bilen derfor have en reel rækkevidde på 300 kilometer pr. opladning. Det giver nogle urimeligt dyre og urimeligt tunge batterier. Brændselsceller, derimod, er yderst tunge i forhold til den effekt de kan aflevere (5-6 kilogram pr. kW effekt). Til gengæld kan optankes ligesom en almindelig benzinbil (eksempelvis med biomethanol). Brændselsceller er også absurd dyre og kommer næppe under 2.000 kroner pr. kW effekt de første mange år (inklusiv methanolreformer). Men det må forventes, at brændselscellerne får en levetid på omkring 5-10.000 fuldlastimer. Så er det en oplagt mulighed viser sig i horisonten. Da biler alligevel kører dellast det meste af tiden (vel 5-10 kW), hvorfor så ikke kombinere en brændselscelle på 10-15 kW med batteridrift til måske 50-100 kilometers kørsel. Det vejer mindre end en masse batterier, det er billigere og det giver den fleksibilitet elbilen mangler. Batterierne vil stadig lide under deres korte levetid, men brændselscellen har langt længere levetid end bilen. Skal bilen eksempelvis køre 150.000 på brændselscellerne i løbet af sin levetid, giver det et tidsforbrug 3.000 dellastimer - og brændselscellen har altså en levetid på 5-10.000 fuldlastimer. Det skriger til himlen, at bilisterne vil være interesserede i at sælge reservelast til nettet blot de får en lille fortjeneste udover brændselsudgiften, for der er også rare fordele for dem ved, at kunne levere eksempelvis lige inden man skal køre: Så er bilen gennemvarm, når man sætter sig ud i den. Og her har du den reservekapacitet du efterspørger. Men 10 kW pr. personbil kræver det blot, at mindst en trediedel af personbilparken står "stand-by" på et givet tidspunkt. I realiteten er der aldrig mere end nogle få procent af personbilerne ude at køre på et givet tidspunkt - ikke en gang i myldretiden. Så nej, jeg ignorerer ikke noget. Jeg kan endda vise dig et feasability-studie som påviser, at vi i Danmark kan producere bio-methanol særligt billigt (langt billigere end rå-olie), fordi vi har særlige komparative fordele ved at kunne integrere produktionen med ikke bare elproduktion, men også fjernvarmeproduktion. Jeg ignorerer ikke noget. Men jeg ved noget om, at få gennemtænkt energisystemer. Du ved noget om A-kraft.

Holger Skjerning 9. marts 2014 12:07 Rapporter upassende indhold	Stig, kun kort: Du har totalt misforstået begrebet "markedspris". Det, vi forbrugere skal betale for strømmen er den pris, som mølleejerne får, og den ligger mellem ca. 45 øre og 105 øre/kWh. Markedsprisen, er den pris som energinet eksporterer og importerer strøm til. Og når det blæser, sælger vi overskudsstrøm til den pris, som køber vil give. Og så er det logik for burhøns, at prisen (i snit) bliver lav, fordi vi SKAL af med strømmen. Det kaldes "købers marked". Omvendt, når det er stille vejr, så køber vi ofte strøm, fordi vi ikke kan eller vil skrue hurtigt op for vore kraftværker, og så skal vi betale den pris, som energinet går med til. Det er "sælgers marked". Vi køber strøm til pris svingende mellem 30 øre og 1500 øre/kWh (i få timer) og sælger normalt strømmen til pris mellem 0 og 30 øre/kWh. Både tilskuddet til vindmølleejerne og underskuddet ved køb/salg betales af os alle som PSO-afgift på elregningen. PSO'en er nu oppe på 6,5 mia kr om året, hvor mere end halvdelen skyldes vindmøllestrømmen. Lav markedspris medfører altså høj PSO, og er derfor dyrt for os alle. Alt det kan du se på energinet.dk og på dkvind.dk. Så din påstand om, at vindmøllerne presser prisen ned, stammer fra vindmølleindustriens talsmænd. Det svarer til at sige, at alt, der er betalt, jo derefter er gratis!!

Stig Libori 10. marts 2014 11:27 Rapporter upassende indhold	Det jeg har beregnet er, hvad møllerne kan sælge strømmen til. De bedste vindmøller i Danmark (ved Hvide Sande) har en LCOE pris på 17 øre/kWh (fast pris uden indeksregulering). Med 5% forrentning (udover afdrag og renter) kan de sælge til 26 øre/kWh. At de rent faktisk får langt mere viser lidt om, hvor tåbeligt vi har indrettet affregningssystemet for vindmøller (jævnfør mit indlæg længere oppe). Det gør for så vidt ikke vindmøllerne mere urentable, men det flytter en masse penge fra elforbrugerne til vindmølleejernes lommer. Det er dig der ikke ved, hvordan man udregner LCOE og den reelle pris for strømmen ved en given forrentning. Det gælder både når du omtaler prisen på vindmøllestrøm (hvor du konsekvent vælger salgsprisen inklusive PSO, hvor du behændigt undlder at forholde dig til, at PSO er midlertidig) og det gælder i endnu højere grad, når du beregner hvad A-kraft koster og fuldstændigt ignorerer, at investorer som regel forventer en betydelig forrentning af deres investerede kapital. Det ville være en del enklere at debattere med dig, hvis du kunne nå til den erkendelse, at prisen på strøm nok skal beregnes på samme måde, uanset om det er A-kraft eller vindmøller der skal levere. LCOE er det objektive (og internationationalt anerkendte mål), som fortæller, hvad strømmen rent faktisk kan produceres til. Kombiner det med en rimelig forrentning af den investerede kapital, og man har et mål for, hvad strømmen relaistisk bør kunne købes for. Mit bud er (med en forrentning på 5% p.a): Landbaseret vindmøllestrøm: 31 øre/kWh Kystnær vindmøllestrøm: 40 øre/kWh Havmøllestrøm: 48 øre/kWh A-kraftstrøm: 82 øre/kWh Priserne er faste priser i hele anlæggets levetid.