23948sdkhjf

Fensmark Fjernvarme får grønnere varme i rørene

Fjernvarmeværket har netop indviet et nyt rørsystem, der skal udnytte overskudsvarmen fra det gamle Holmegaard Glasværk.
Næstved kommunes borgmester, Carsten Rasmussen, har foretaget den officielle åbning af det nye rørsystem, der går mellem Ardagh Glass og Fensmark Fjernvarme. Det skriver TV2 Øst.

- Det har stor betydning for vores klimamål for Næstved Kommune, for vi skal jo nedbringe vores CO2. Og det er det her projekt et godt eksempel på, siger Carsten Rasmussen til TV2.

Høje afgifter har ikke muliggjort projektet før nu, men til gengæld leverer Ardagh Glass allerede fra første dag omkring 60 procent af den fjernvarme, der sendes ud til forbrugerne. Inden for den nærmeste fremtid stiger det tal til 70 procent, vurderer driftsleder for Fensmark Fjernvarme, Flemming Hansen.

De nye ændringer har desuden den positive bi-effekt, at prisen for fjernvarmeværkets kunder i fremtiden kommer til at falde med cirka 20 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079