23948sdkhjf

Satser på dansk bileventyr

En gruppe danske virksomheder udvikler i samarbejde med Aalborg Universitet et nyt motorsystem til el- og hybridbiler, som skal øge både effektivitet og ydeevne.
Udviklingsarbejdet foregår i regi af det netop opstartede projekt, CIPED (Compact Intelligent Powerful Electric Drivetrain for EVs), og der er er tale om en motortype, som bilindustrien endnu ikke har taget til sig, men som er i anvendelse på andre områder. Kombineret med flere unikke teknologier rundt om motorsystemet, tilbyder CIPED ifølge samarbejdspartnerne som samlet løsning noget helt nyt til bilindustrien.

Udover selve motorteknologien inkluderer løsningen et aktivt dæmpningssystem samt virksomheden ECOmoves hjulophæng. Alt sammen noget, der skal være med t til at skabe flere fordele for både bilproducenterne og brugerne:

- Løsningen kan både anvendes i elbiler, hybridbiler og brintbiler. De vil alle få mere ud af den energi, der bliver produceret under kørslen og dermed opnå en længere rækkevidde til en konkurrencedygtig pris. Vores motor er uafhængig af dyre metaller, og dæmpningssystemet vil alene kunne forlænge en elbils rækkevidde med op til 5 procent uden ekstra omkostninger, udtaler CIPED projektleder Jens Christian Lodberg Høj fra rådgivnings- og projektorganisationen Insero E-Mobility.

Længere rækkevidde, mere plads og nye bildesigns
Den længere rækkevidde er én ting, men CIPED fører flere fordele med sig, uden at det går ud over omkostningerne for hverken producent eller køber. For eksempel kommer der mere plads i kabinen og opstår flere muligheder for at lave moderne bildesigns tilpasset bestemte nichemarkeder. Det aktive dæmpningssystem sikrer samtidig, at den energi, som normalt går tabt i forbindelse med støddæmpernes bevægelser, i stedet bliver opsamlet og udnyttet. På den måde øger CIPED både el- og hybridbilernes effektivitet og ydeevne samt skaber rum for at nytænke bilerne.

Projektet skal udvikle og i sidste ende teste den samlede løsning i en køretest. Herefter forventes løsningen at kunne sælges på kommercielle vilkår, og en virksomhed som ECOmove ser et stort forretningspotentiale:

- For ECOmove er CIPED projektet strategisk vigtigt, fordi vi her udvikler en løsning, som skiller sig ud fra alle andre løsninger på markedet p.t. Allerede nu har vores eksisterende løsninger oplevet stor interesse fra producenter, og dette kan være med til at åbne nye døre for både os selv og andre danske virksomheder, udtaler direktør i ECOmove, Mogens Løkke.

CIPED er støttet af Energistyrelsen under Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078