23948sdkhjf

Det sker: Nu skal bølgekraft på dagsordenen

Offshoreenergy.dk inviterer til den første danske event, der samler aktører og interessenter inden for bølgekraft.
For første gang nogen sinde samles aktører fra hele bølgekraftsektoren ved en B2B event for at mødes ansigt til ansigt.

WEIB 2014 - Wave Energy Innovation and Business2Business event – finder sted 30. april i Esbjerg og giver deltagerne mulighed for at mødes helt uformelt for at drøfte løsninger på konkrete udfordringer eller for at indgå i et samarbejde.

- Der er i dag 10-12 bølgeenergiprojekter i Danmark, hver på sit udviklingsstade. Alle har brug for at dele viden, erfaringer og samarbejde for at bringe deres koncepter til et niveau, hvor de kan teste ideer og løsninger i fuldskala. Vi giver aktørerne bag projekterne mulighed for at møde potentielle underleverandører, samarbejdspartnere, kolleger og forskningsverdenen - for dermed sammen at stå stærkere, fortæller Projektleder Renewables Hans A. Pedersen, Offshoreenergy.dk.

- I forskningsmiljøet har bølgekraft længe været et varmt emne, men tiden er nu moden til at sætte bølgekraft på dagsordenen i et lidt bredere perspektiv, siger Hans A. Pedersen.

Event i tre blokke
WEIB 2014 er bygget op over samme model som de velkendte B2B events OWIB og OGIB med korte, uformelle møder, og hvor man har mulighed for at møde konkrete virksomheder eller personer efter eget valg. WEIB 2014 arrangeres i et samarbejde mellem Offshoreenergy.dk, Partnerskabet for Bølgekraft samt Bølgekraftforeningen.

WEIB 2014 er organiseret i tre blokke med det formål at sikre størst mulig udbytte for deltagerne:

1. Information om de nyeste resultater, igangværende projekter og kommende aktiviteter

2. Workshop, hvor deltagerne inddeles i grupper, der diskuterer konkrete udfordringer, og anbefaler konkrete indsatsområder.

3. Mulighed for op til seks selvvalgte møder med repræsentanter fra industrien, universiteterne, støtteordninger eller andre aktører inden for bølgekraftindustrien

Workshoppens hovedtaler, Henrik Stiesdal, Chief Technology Officer, Siemens Wind Power, drager paralleller fra vindmølleindustriens tidlige udfordringer til nutidens bølgekraft, der nu er på et tidligt udviklingsstadie. Dette for at synligøre bølgekraftens fremtidige industrielle potentiale.

Der er desuden et udstillingsområde, hvor produkter, komponenter og skalamodeller kan opleves.

Det er gratis at deltage på WEIB 2014, som finder sted 30. april 2014 i Esbjerg.

Oversigt over øvrige talere

Chief Technology Officer Henrik Stiesdal, Siemens Wind Power , drager paralleller fra vindmølleindustriens tidlige udfordringer til nutidens bølgekraft, der nu er på et tidligt udviklingsstadie.

Jens Peter Kofoed, Aalborg Universitet , fortæller om de nyeste forskningsresultater samt om de muligheder universitetet tilbyder. Udnyttelse af bølgeenergi, potentiale, udfordringer og status. Hertil vil han skabe et overblik over de teknologier der er under udvikling.

Formand for Partnerskabet for Bølgekraft Kim Nielsen, Rambøll , fortæller om partnerskabets strategi og fortsatte arbejde med road maps for udvikling, samt orienterer om Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde omkring havenergi under IEA-OES.

Business Development Director Claudio Bittencourt Ferreira, Wave & Tidal Renewable Certification at DNV GL vil redegøre for udfordringerne i certificeringsprocessen - og hvorfor det er vigtigt. Han vil diskutere trends og koncepter vedrørende bølge energimaskiner, eksisterende og fremtidige standarder/regler, samt give sit syn på bølgeindustrien og udviklingen i UK.

Leder af projekt BEPPo (bølge/tidevands energiproduktion i havne) Wim Stubbe , fokuserer på hvorledes bølge/tidevandsenergi kan komplementerer olie og gas og offshore vind.
Læs mere om: WEIB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078