23948sdkhjf

VKR Holding sløjfer soldivision

Holdingselskabet bag blandt andet Velux og Arcon Solar sælger nu ud af sine aktiviteter inden for solenergi.
Det skriver Børsen.

VKR Holding forsætter ifølge avisen sit brandudsalg af selskaber, der ikke hører til kerneområdet vinduer. Holdingselskabet opløser således soldivisionen Solarcap, og har netop solgt divisionens største enhed inden for produktion og salg af solpaneler til opvarmning af vand, Genetal Solar Systems Gmbh, til ledelsen og en østrigsk partner. Genetal Solar Systems Gmbh står blandt andet bag mærket Sonnenkraft.

- Blandt de resterende aktieposter i Solarcap er det 100 procent ejede datterselskab Arcon Solar i Skørping, som går vældig godt, og et 50 procent jointventure med indiske Emmvee. Men vi har besluttet, at det ikke er nok til at opretholde en selvstændig forretningsenhed, siger afgående bestyrelsesformand for Solarcap, Torben Bjerre-Madsen, til Børsen.

Torben Bjerre-Madsen fortæller videre til Børsen, at VKR Holding gerne vil blive som ejer i Arcon Solar, men at fremtiden vil vise, om det skal være sammen med en anden partner eller som eneejer.

Divisionen Solarcap med 700 ansatte landede i 2012 et underskud på 130 mio. kr. Solarcaps solpaneler til at lægge på tagene laver varmt vand og ikke elektricitet, som der i mange lande gives statstilskud til. Det er ifølge Børsen en væsentlig årsag til, at VKR nu kaster håndklædet i ringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079