23948sdkhjf

Shell sælger ud i Danmark

Shell Danmark har sat samtlige danske tankstationer og raffinaderiet i Fredericia til salg.
Det oplyser kommunikationsdirektør i Shell Danmark, Regitze Reeh, ifølge Politiken overfor Ritzau.

Shell Danmarks omkring 400 ansatte blev fredag orienteret om salgsplanerne ved medarbejdermøder i henholdsvis København og Fredericia. Hvis det lykkes Shell at finde en køber, der vil køre tankstationerne videre under Shells brand, skulle salget ifølge kommunikationsdirektøren imidlertid ikke på kort sigt få nogen konsekvenser for medarbejderne.

- Der er ikke tale om at lukke ned. Det er Shells intention at sælge en virksomhed i drift. Raffinaderiet skal fortsat være i drift, og vores tankstationer skal på ingen måde lukkes ned, siger Regitze Reeh ifølge Politiken til Ritzau.

Shell Danmark bliver sat til salg, fordi den danske afdeling igennem flere år har kørt med underskud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079