23948sdkhjf

Dansk energifremstød i Kina får millionstøtte

Danske universiteter vil opdyrke et vedvarende energimarked i Kina, og nu starter projektet med statsmidler i rygsækken.
Med to projekter, som løber frem til 2016, vil den danske energisektor forsøge at slå rødder i Kina, og nu får projekterne millionstøtte fra den danske stat.
Det fremgår af en ny meddelelse fra Energistyrelsen.

Projekterne - et vindkraftprojekt, ledet af DTU Vindenergi og et smart grid-projekt, ledet af Aalborg Universitet - blev aftalt i sommeren 2012, da Kinas daværende præsident Hu Jintao besøgte Danmark, og begge projekter fokuserer på, hvordan Danmark kan hjælpe Kina med at omstille sig til vedvarende energi.

Det danske Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen støtter projekterne med 10 millioner kroner. Penge, som skal forbedre de beregningsmodeller, man anvender, fortæller DTU Vindenergis direktør Peter Hauge Madsen:

- Værktøjerne skal sikre en bedre optimering af udbyttet af vindmølleparker i bjergrige egne i Kina, til gavn for grøn omstilling i både Kina og i mange andre lande. Det er værktøjer, som vi tror vindmølleindustrien og mange andre kan få glæde og gavn af, siger han.

Nicolai Zarganis, kontorchef i Energistyrelsen, håber, at støttekronerne kan give afkast tilbage til Danmark:

- Det er EUDPs forventning, at projekterne bidrager til opbygning af viden om og adgang til det største marked for vindenergi i verden, siger han.

Også den kinesiske pendant til Energistyrelsen skyder penge i samarbejdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094