23948sdkhjf

Mærsk sælger Danbor til NorSea Group

Mærsk har indgået aftale om salg af offshoreeksperten Danbor til norske NorSea Group.
Det er norske NorSea Group, der har købt Danbors offshoreaktiviteter af Mærsk. En handel, der afsluttes med udgangen af april 2014.

Fortjener en dedikeret ejer
Danbor blev grundlagt I 1974 og har 500 ansatte og en omsætning på 500 mio. kr. i 2013. Virksomheden, der er placeret i Esbjerg, er en af de store udbydere af offshore-løsninger til den internationale olie- og gasindustri. Samtidig tilbyder virksomheden logistik-løsninger til vind-industrien.

- Danbor er en sund og dygtigt ledet virksomhed, men er ikke en part af vores strategiske fokus. Derfor fortjener virksomheden en dedikeret ejer som vil udvikle forretningsområderne yderligere. NorSea Group er en velanset spiller på markedet og jeg er sikker på, at de vil drive forretningen med den rette ånd og med et langsigtet perspektiv, siger Jakob Thomsen, medlem af Mærsks ledelse om salget.

Danbors aktiviteter i datterselskabet H2S Safety Services A/S følger ikke med i handlen, men indgår i stedet i Mærsk Trainings aktiviteter.

- Jeg er overbevist om, at Mærsk har fundet de rette ejere og at vores to virksomheder vil fortsætte væksten og fastholde kvaliteten i det arbejde vores ansatte laver. Inkorporeringen i det nye selskab får ikke nogen umiddelbar indflydelse i vores daglige arbejde eller på vores nuværende kontraktmæssige forpligtigelser. Vi vil forsøge at skabe så positiv en overgang som mulig og ser frem til at at få vores nye strategiske rammer på plads, siger CEO hos Danbor Søren Fløe Knudsen.

Stærk position
NorSea Group har en stærk position på markedet for logistik og service til den norske olie- og gasindustri og har kontorer i Scotland, Australien såvel som i Norge. Købet af Danbors offshoreaktiviterer betyder at man nu kan servicere kunder i alle dele af Norsdsøen.

- International ekspansion er en del af vores strategi. Danbor er et velfunderet og solidt selskab og passer godt sammen med de andre selskaber, der tilsammen udgør NorSea Group. Vi ser mange ligheder mellem selskaberne og store muligheder for at skabe synergi mellem Danbor og NorSea Groups frorretningsområder, siger CEO fra NorSea Group John Strangeland om opkøbet.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109