23948sdkhjf

ABB og Solar Impulse flyver jorden rundt på solenergi

ABB har indgået en aftale om at støtte Solar Impulse, Bertrand Piccard og André Borschberg i deres forsøg på at flyve jorden rundt i et solcelledrevet fly i 2015.
Det er ABBs teknologi indenfor vedvarende energi, bæredygtig transport, energieffektivitet og deres ekspertise udi i invertere til solcelleteknologien, der gør dem oplagte partnere for Solar Impulse i deres første forsøg på at flyve jorden rundt i et solcelledrevet fly.

Læs også: Solcelle-drevet fly fløj gennem natten

Natflyvning på solceller
Det er Bertrand Piccard og André Borschberg, der nu våger sig ud i forsøget. De blev verdenskendte, da de gennemførte historiens allerførste natflyvning med et fly drevet af solceller, og de brød alle rekorder da de krydsede Europa, Middelhavet og USA med Solar Impulse. De forsøg viser det enorme potentiale, der ligger i brugen af solenergi, og hvordan man med den rette pionerånd kan opnå det umulige.

Nu forbereder Solar-Impulse-teamet sig på den ultimative teknologiske udfordring: At rejse jorden rundt i et fly udelukkende drevet af energi fra solen. Den 9. april vil teamet præsentere det fly, som skal bruges i forsøget, der løber af stabelen i 2015.

- Dette samarbejde forener to globale ledere som begge er lidenskabeligt optagede af at udfordre grænserne for teknologi og innovasion i forsøget på at skabe en bedre verden. Vi har stor tiltro til Bertrands vision og vi er overbeviste om at ny teknologi vil kunne bidrage til økonomisk vækst, uden at det får negativ indvirkning på energiforbruget og miljøet. ABB er en global leder inden for løsninger, som bidrager til energieffektivitet, bæredygtig transport og vedvarende energi og i ligehed med Solar Impulse forsøger vi konstant at udfordre grænserne for, hvad der er teknologisk muligt, siger ABBs koncernchef Ulrich Spiesshofer.

- Det er en drøm der går i opfyldelse at få ABB som teknologipartner for Solar Impulse. Vi har det samme mål om at forbedre verden ved at bruge energi mere effektivt og bevare naturressourcerne, siger Bertrand Piccard, grundlægger og bestyrelsesformand i Solar Impulse.

Om Solar Impulse
De schweiziske pionerer Bertrand Piccard og André Borschberg er grundlæggerne, piloterne og drivkraften bag Solar Impulse, det første fly, der skal kunne flyve dag og nat uden brændstof.

Det revolusionerende karbonfiberfly har et vingespænd som en Boeing 747 (63,4 meter) og vejer ligeså meget som en mindre personbil (1600 kg). Flyet er et resultat af et intenst arbejde, beregninger, simuleringer og test af et team på godt 80 mennesker, 100 partnere og rådgivere. Flyet har 12.000 solceller indbygget i vingerne og de forsyner flyets fire 10 HP elmotorer med vedvarende enegi. I dagstimerne lader solcellerne de 400 kg tunge lithiumbatterier op, som er medvirkende til at flyet kan flyve om natten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11