Underskud knækker Gridmanager
Efter flere år med underskud og en forgæves jagt på ny kapital har indehaveren af Gridmanager indgivet konkursbegæring.
Det er ikke lykkedes firmaet, som havde adresse på Livøvej i Viborg, at få tilstrækkeligt fat i kunderne med sine energibesparende løsninger. Resultatet var, at firmaet stod med et underskud på samlet 13 millioner kroner efter fire år og uden egenkapital efter 2012-regnskabsåret.
Læs mere: Grid Manager stormer frem
Efter etableringen i 2008 fik Gridmanager ellers luft under vingerne med sine strømspareløsninger. Blandt andet var der udsigt til et eksporteventyr i Australien og New Zealand i 2010 og 2011.
Læs mere: Gridmanager i eksporteventyr
Indehaver fortsætter i Holstebro
Sidste uge indgave indehaveren Jens Hedegaard så konkursbegæring over firmaet ved Retten i Viborg.
- Virksomheden har været ude at søge ny kapital efter flere år med underskud, men det er åbenbart ikke lykkedes. Indehaver Jens Hedegaard har i stedet overtaget aktiverne i konkursboet og har overført dem til et nyt selskab, som nu holder til i Nupark i Holstebro, forklarer advokat Carsten Kronwald til Viborg Stifts Folkeblad.