23948sdkhjf

Kinesisk-dansk samarbejde om biogas

Mr. Wang Yongming fra CECEP i Kina har købt en tidligere børnehave på Østerøvej i Nyborg. Her skal etableres erhvervscenter i forbindelse med et udviklingsprojekt om biogas. Samtidig indgås dansk-kinesisk samarbejde om biogasanlæg i Kina.
Nyborg Kommune har haft børnehaven til salg et stykke tid og den er nu solgt for 4,1 millioner kroner til Mr. Wang Yongming fra CECEP i Kina.

Biogasudvikling i Danmark
Nyborg Kommune har lært Mr. Wang Yongming at kende i forbindelse med kommunens besøg i uge 43 i 2013 i Kina, hvor kommunen blandt andet præsenterede ham for et oplæg om biogasudvikling i Danmark og der blev indgået en aftale mellem Nyborg Kommune og Mr. Wang.

Børnehaven skal anvendes som erhvervscenter blandt andet i forbindelse med et udviklingsprojekt om biogas, som Mr. Wang deltager i sammen med 9 andre partnere. De andre partnere er blandt andet flere hoteller i Nyborg, NC Miljø – en lokal virksomhed, der omdanner madaffald til biomasse – Nyborg Forsyning og Service (NFS), Renew Energy, Bionaturgas Danmark, Udvikling Fyn og Nyborg Kommune.

Udviklingsprojektet har et budget på 33 mio. kr. og der er sendt en ansøgning ind til de statslige EUDP-midler. Svar på ansøgningen forventes i juni måned.

Biogas i Kina
Mr. Wang indgår herudover i et samarbejde med virksomheden Bigadan og den Danske Stat via IFU og EKF. Partnerne vil etablere et holdningsselskab, som skal bygge biogasanlæg i Kina.

Det koster ca. 110 mio. kr. at bygge et anlæg og investeringen forventes tilbagebetalt på 4 – 5 år. IKF (Investeringsfonden for Udviklingslande) og EKF (Eksport Kreditfonden) har på et møde i går erklæret sig meget positive overfor projektet, som forventes godkendt medio maj.

IFU er herudover meget interesseret i udviklingsprojektet om biogas i Nyborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094