23948sdkhjf

Grøn fond føler sig misbrugt af Danske Solhaver

Formanden for Miljøfonden Agenda 21, der har huset og administreret Niels Holcks solcelleprojekt Danske Solhaver, opsiger samarbejdet uden varsel. Han føler sig misinformeret og misbrugt.
- Jeg må erkende, at jeg har været for venlig og åben over for solhaverne i forhold til at indlede et samarbejde. Jeg oplever, at min velvilje og åbenhed er blevet misbrugt, når jeg har fået forkert information om projektets vilkår og om de andre samarbejdspartnere, skriver bestyrelsesformanden for miljøfonden Agenda 21, Bent Lohmann i en mail til dagbladet Børsen.

Allerede i fredags kunne Børsen fortælle hvorledes fondens bestyrelse og ledelsen af centeret Miljøpunkt Indre-by Christianshavn var utilfredse med at bestyrelsesformanden Bent Lohman var gået enegang og havde indledt samarbejde med Danske Solhaver ved at lægge adresse, telefon, internet og sekretariatsbistand til folkene bag solcelleprojektet Niels Holck og vennen Mikkel Palsby.

Misinformeret
Ifølge bestyrelsesformanden for Miljøfonden Agenda 21 er han blevet misinformeret af folkene bag Danske Solhaver, og det er også her man skal finde årsagen til, at han øjeblikkeligt og uden varsel opsiger samarbejdet.

Danske Solhaver har angiveligt fortalt Bent Lohmann, at der var indgået aftaler med landskabsarkitekterne i HedeDanmark og forsikringsselskabet Topdanmark, ligesom projektet angiveligt skulle være sendt til godkendelse hos Energinet.dk. Det fremgår af en mail sendt fra Bent Lohmann til Børsen.

Ingen af de nævnte parter i sagen erkender at have indledt et samarbejde og nedtoner i øvrigt deres rolle i forbindelse med projektet. Bent Lohmann undskylder sin enegang overfor ledelsen og den øvrige bestyrelse.

Læs også: Der stilles yderligere spørgsmål ved solcelleprojekt

Danske Solhaver i modvind
Lige siden Niels Holck og Mikkel Palsby lancerede solcelleprojektet Danske Solhaver har projektet skabt røre.

Først afviste advokatfirmaet Bruun-Bech at stå bag den blåstempling som var nødvendig for at projektet kan gøre sig håb om at hente 1,2 mia. kr. i statstøtte, dernæst afviste den daværende bestyrelsesformand at kende noget til en aftale indgået mellem Niels Holcks konkursramte selskab Viridis Solar Systems og en kinesisk solcelleproducent samtidig med at både Hededanmark og Topdanmark bad om at blive fjernet fra listen over projektets samarbejdspartnere.

Læs også: Forhenværende bestyrelsesformand sår tvivl om aftale

Mikkel Palsby afviser at kommentere indholdet i Bent Lohmanns mail og bebuder, at Danske Solhaver snarest udsender en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098