23948sdkhjf

SFH Group stadig inde i varmen

Envo Biogas giver firmaet SFH Group ny chance i forbindelse med opførelsen af Envo Biogas Tønder - til trods for insolvensbehandling i Tyskland.
Sidste år afholdt Envo Biogas Tønder en prækvalifikation på opførelsen af biogasanlægget mellem Jejsing og Solvig nær Tønder. Det blev SFH Group A/S der løb med sejren, men i februar 2014 blev virksomheden dømt ude af Envo Biogas, da SFHs moderselskab røg under insolvensbehandling i Tyskland.

Og selvom SFHs danske afdeling stadig kunne imødekomme en række krav fra Envo, så valgte Envo Biogas alligevel at se til anden side, skriver JydskeVestkysten.

Men nu ser det ud til at SFH får en ny chance for at bevise sit værd.

Med på sidelinjen
Idag, torsdag, mødes Envo med to mulige bygherrer og her har SFH sneget sig med.

- SFH er ikke helt ude af billedet. Det kunne være, at det sammen med et andet selskab skal stå for opførelsen af biogasanlægget, siger Bo Asmussen til avisen.

Han tilføjer, at parterne er enige om at finde en fælles løsning, og at man forventer at have underskrevet en aftale med nye partnere med udgangen af april. Samtidig forventer han, at jagten på en ny entreprenør kommer til at forsinke ibrugtagningen af det 500 millioner kroner dyre anlæg til forsommeren 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082