Danmarks største privatejede solcelleanlæg er indviet
Fredag kunne den sønderjyske solcelleejer, Christian Wilkenschildt, indvie, hvad der ifølge entreprenøren, AT Solar, er Danmarks største privatejede solcelleanlæg.
Det tre hektar store anlæg, der er placeret på to lokaliteter nær Gråsten, har en samlet effekt på 1745 kilowatt og skal efter planen producere 1,5 millioner kilowatt om året. Og ifølge direktør for AT Solar, Nicolai Andresen, går det allerede godt med produktionen fra solcellerne. Siden anlægget blev tilsluttet i december er der allerede produceret 400.000 kilowatt.
- Så vi ligger allerede over det budgetterede, og maj er normalt topscorer, så det ser godt ud, siger Nicolai Andresen til Jydske Vestkysten.
Den producerede strøm ryger ud til indbyggere i området.
Originalartikel: http://www.jv.dk/artikel/1728501:Soender...