23948sdkhjf

Horns Rev 3: Fire internationale energiselskaber er prækvalificeret

Energistyrelsen har prækvalificeret Statoil ASA, E.ON Wind Denmark AB, Vattenfall Vindkraft A/S og Dong Energy Wind Power A/S til at byde på koncessionen på at bygge og drive Horns Rev 3 senere på året.
Samtlige fire ansøgere i prækvalifikationsrunden er dermed blevet godkendt til at deltage i de kommende udbudsforhandlinger, hvor pris er eneste kriterium.

- Energistyrelsen har i dag prækvalificeret en række både kendte og nye markedsaktører. Generelt er både antallet og profilen på de prækvalificerede yderst tilfredsstillende. Det er svært at forestille sig et stærkere felt i dagens marked. En styrket konkurrencesituation er forudsætningen for, at omkostningerne ved havmølleudbygningen kan reduceres, siger direktør i Energistyrelsen, Morten Bæk.

Horns Rev 3 er den første havmøllepark, som bliver udbudt inden for rammerne af Energiaftalen fra 2012. Til sammenligning var der kun én tilbudsgiver i forbindelse med udbuddet af den seneste koncession, nemlig Anholt havmøllepark i 2010.

For at sikre den størst mulige konkurrence har Energistyrelsen i mere end et år gennemført en omfattende teknisk dialog med markedet. Det har væsentligt øget opmærksomheden omkring de danske udbud.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095