23948sdkhjf

Neas forventer rekordoverskud i 2014

Neas Energy kom ud af 2013 med et overskud før skat på 66 mio. kr., og det tal forventer selskabet vil stige til mere end det dobbelte i indeværende regnskabsår.
I 2013 realiserede Neas Energy en omsætningsstigning på 27 procent, hvilket gav en omsætning på 5.870 mio. kr. Driftsresultatet landede i 2013 på 72 mio. kr., hvilket gav et resultat før skat på 66 mio. kr.

Omsætningsstigningen i 2013 er ifølge Neas Energy resultatet af en betydelig vækst i forvaltet kapacitet fra nye kunder fra 3.708 MW (elproduktion) i 2012 til 4.307 MW i 2013, samt en stigning i forvaltede volumen til 13.399 GWh i 2013 fra 9,676 GWh i 2012.

- Væksten i installeret effekt under forvaltning og de forvaltede mængder i 2013 er et bevis på, at vores kerneforretningsmodel fungerer, da det direkte afspejler en øget aktivitet i relation til vores kunders aktiver. Vi har været meget fokuseret på indtjening og likviditet, som har givet os en kontrolleret vækst. Jeg er derfor meget tilfreds med de økonomiske resultater for 2013, og vi kan nu fremlægge det mest ambitiøse budget nogensinde for 2014, siger Bo Lynge Rydahl, CEO i Neas Energy.

For 2014 forventer Neas Energy således en større omsætningsstigning som følge af en vækst i installeret kapacitet under forvaltning samt et rekordoverskud før skat på 170 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064