23948sdkhjf

Olie og vindmølledele trækker eksporten op

Eksporten kommer stærkt igen oven på faldet i marts – især den store nabo mod syd aftager danske vare i stor stil.
Vareeksporten steg med 3,6 procent i april og er dermed tilbage i sin positive gænge efter et dyk på 5,7 procent i marts.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der blandt andet forklarer stigningen med fremgang i salget af vindmølledele og olie.

I de seneste tre måneder er eksporten til Danmarks største eksportmarked, Tyskland, steget med 7,5 procent. Stigningen er fordelt over en bred vifte af varer, men naboen mod syd har det seneste år især aftaget en stor del vindmølledele og andre maskindele.

Over det seneste år er eksporten til Tyskland ifølge Danmarks Statistik steget med 20,4 procent, mens den samlede eksport er steget med 3,6 procent.

- Europæisk økonomi er i fremgang, og europæernes stigende detailsalg og industriproduktion betyder, at den danske eksport til de ellers hårdt trængte markeder i Europa kan stige. De internationale konjunkturer ventes også at blive bedre de kommende år. Det styrker udsigterne for at fremgangen i eksporten kan fortsætte, siger chefkonsulent hos DI, Allan Sørensen.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089