23948sdkhjf

Vestas når milepæl med gigantisk offshore-mølle

Skovgaard Invest, Energicenter Nord og MHI Vestas Offshore Wind har indgået en aftale om levering af fire af Vestas’ V164-8.0 MW offshoremøller til Velling Mærsk projektet i Vestjylland. Møllerne skal testes onshore inden man går offshore.
Det betyder at udviklingen af en af verdens største offshorevindmøller kan gå ind i næste fase, skriver MHI Vestas Offshore Wind på sin hjemmeside.

Det er Skovgaard Invest og Energicenter Nord der har indgået en aftale med MHI Vestas Offshore Wind om køb og test af Vestas' V164-8.0 MW møller i forbindelse med projektet Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Onshore-test
Velling Mærsk projektet vil installere de fire V164-8.0 MW-møller med det formål at teste installationsmetoder, drift og vedligeholdelsesproceduerer på land forud for produktionen af møllerne til offshore-brug.

Projektet inkluderer en 20 årig AOM5000 serviceaftale med de første fem års drift som en testperiode. Installationen af møllerne påbegyndes medio 2015.

- MHI Vestas Offshore Wind er utroligt glade for at Skovgaard Invest Aps, Energicenter Nord og en gruppe af lokale landejere har investeret i de fire V164-8.0 MW. Det er en milepæl for dette joint venture og sender et klart signal om, at udviklingen af møllen kører, siger Jens Tommerup, CEO hos MHI Vestas Offshore Vind.

- Ordren på den første serie af V164-8.0 MW møller er et væsentligt skridt i retningen af serie-produktion. Vi vil teste kapacitet, effektivitet og møllens driftsikkerhed inden vi tager møllen offshore, tilføjer han.

Den første V164-8.0 MW prototype blev installeret i det danske testcenter for vindmøller i Østerild tidligere på året. Her kører testen af møllen i samarbejde med Dong Energy.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078