Nyfors gør Fårup Sommerland til Danmarks grønneste skov
Energiselskabet Nyfors tager næste skridt i samarbejdet med Fårup Sommerland med grøn inspiration til gæsterne.
Nyfors har allerede sidste år udskiftet flere oliefyr i Fårup Sommerland med miljøvenlige varmepumper. Næste skridt er at give parkens gæster inspiration til, hvordan de selv derhjemme kan spare på strømmen, spare penge og skåne miljøet.
- Gæsterne vil om kort tid kunne se tips og gode ideer til grønne energiløsninger på infoskilte i parken, bakkeservietter i restauranterne og flere andre steder. Vi er meget glade for på den måde ikke blot at formidle vores viden til Fårup Sommerland, men også til de tusindvis af gæster, der hvert år besøger forlystelsesparken, siger direktør Henrik Mentz fra Nyfors.
- Varmepumperne er kun første skridt, for det er planen, at vi vil udskifte så meget af parkens energiforsyning som muligt med flere grønne alternativer. Vi er meget glade for, at vi med Nyfors har fået en samarbejdspartner, der kan levere alle former for energiløsninger fra A-Z, uanset om det handler om solceller, varmepumper eller vindmøller, slutter Fårup Sommerlands direktør, Søren Kragelund.