1,3 mio. euro til nordjysk LNG-projekt
Hirtshals Havn kan med europæiske støttekroner realisere et projekt, der skal være med til at fremme brugen af flydende naturgas - også betegnet LNG - i skibsfart.
Hirtshals Havn er et af de danske projekter, der har opnået tilskud fra den sidste EU-pulje under Trans European Network for Transport (TEN-T) 2007-2013. Bevillingen lyder på 1,3 mio. euro og gør det nu muligt for Hirtshals Havn at installere en 200 ton LNG-tank og et tankningsanlæg på havnen.
LNG-anlægget vil være målrettet passagerskibe og fragtskibe, og der er mulighed for en øget volumen og dermed en større installation på sigt, skriver magasinet.
Hirtshals Havn ligger logistisk set godt som bunkersted i forhold til den internationale skibstrafik, der går op nord om Skagen til Sverige eller videre ned i Kattegat og Østersøen.
Originalartikel: http://www.soefart.dk/?art=4811