23948sdkhjf

Naturgas Fyn vokser fra sit navn

Danmarks tredjestørste gasselskab, Naturgas Fyn, er vokset fra sit navn. Naturgas er ikke længere det eneste produkt på hylderne hos selskabet, der samtidig får flere og flere kunder uden for Fyn. Naturgas Fyn skifter derfor navn til NGF Nature Energy.
Engang var Naturgas Fyn den lokale leverandør af naturgas til naturgaskunderne på Fyn. I dag er virksomheden aktiv inden for biogasproduktion, en landsdækkende forsyningspligtleverandør og leverandør af energi og rådgivning til erhvervskunder og private i hele landet. Det har administrerende direktør Ole Hvelplund taget konsekvensen af, og selskabet ændrer derfor navn til NGF Nature Energy.

- Vores oprindelige navn matcher ikke længere, hvem vi er, og hvem vi vil være på sigt. Vi investerer massivt i biogasproduktion, og leverer ikke bare naturgas til kunder på Fyn, forklarer Ole Hvelplund.

- Sidste år vandt vi den landsdækkende forsyningspligtbevilling, fordi vi var billigst på området. Det betyder, at vi har haft en betragtelig kundetilgang, således at 25 procent af vores privatkunder i dag er bosat uden for Fyn. Tallet er stigende, men ikke alle vores nye kunder finder det logisk, at de pludselig får naturgas helt fra Fyn. Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi er hele Danmarks energiselskab.

Massiv satsning på biogas
NGF Nature Energy satser massivt på produktion af CO2-neutral biogas. Selskabet har alene i år igangsat byggeriet af tre biogasanlæg, og det betyder, at NGF Nature Energy allerede fra 2015 kan sende bæredygtig grøn gas i rørene med salg til både private og virksomheder for øje.

- Vi er godt i gang med at etablere biogasanlæg flere steder i landet. Biogas er helt uundværlig i den grønne omstilling, hvor det kan skabe balance i et energisystem baseret på sol og vind. Grøn gas er en fremtidssikring af vores og kundernes investering i naturgasnettet og derfor en naturlig del af den produktportefølje, vi gerne vil kunne tilbyde vores kunder,” siger Ole Hvelplund.

Bliver i Odense
Selvom de ydre rammer altså ændrer sig, og selskabet fortsætter væksten uden for Fyn, fastholdes hovedkontoret i Odense.

- Geografien er ikke afgørende, det handler om den værdi, vi skaber for vores kunder. Vi håber at kunne blive ved at tilbyde langsigtede løsninger baseret på effektivitet og bæredygtighed. Om 2 år er halvdelen af vores medarbejdere beskæftiget med biogas, vurderer Ole Hvelplund og slutter:

- Og vi håber da, at det samtidig skaber vækst for både Fyn generelt og lokalt, hvor biogasanlæggene placeres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079