Tilladelse til Total er klar igen

Vandboringstilladelse blev afvist af Natur og Miljøklagenævnet og skifergas-projektet har været sat på standby.

Kommunens embedsfolk i Frederikshavn har nu fundet den dokumentation frem omkring vandboringerne ved skifergasprøveboringen ved Dybvad, som Natur og Miljøklagenævnet efterlyste og som betød at hele skifergasprojektet blev stoppet i juli.

Det oplyser formanden for Plan og Miljøudvalget Anders Brandt Sørensen (S).

- Men nu satser vi på, at byrådet får sagen på dagordenen i næste uge, og så kan Total genoptage arbejdet umiddelbart efter byrådsmødet onsdag, forklarer Anders Brandt Sørensen.

Natur- og Miljøklagenævnet efterlyste en begrundet vurdering af påvirkningen af de to boringer på henholdsvis 170 meter og cirka 60 meter og hvilke grundvandsmagasiner det drejer sig om.

Kommunen skulle i tilladelsen til Total have vurderet boringernes omfang, grundvandskvalitet og intensitet samt de hydrogeologiske forhold i området, ligesom kommunen burde have fastsat en maksimal boredybde for hver af de to vandboringer.

Natur- og Miljøklagenævnet gik ind i sagen fordi to naboer på Blåkildevej cirka 1.000 meter fra boringerne klagede.

Frederikshavn Kommunes Center for Teknik og Miljø har efterfølgende forklaret nævnet, at beregningerne rent faktisk var gennemført og tilladelsen var givet på baggrund af den dokumentation.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Tilladelse til Total er klar igen

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Biogasbranchen sender drone på vingerne

Stor, større, størst: Vestforbrænding i fusions-ridt

Dumper vejledning: - Uanvendelig for vores arbejde

Stifter træder tilbage efter 20 år: Afløseren er fundet i Energinet

Flertal lander aftale om udbygning af elnettet

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


ole vagn 21. august 2014 16:58 Rapporter upassende indhold	Uhyggeligt borgers indsigelser kan stoppe Det der gavner el FRA VIND. men når det handler om skifergas kan PoLitikkerne på Christiansborg langt fra borestedet beslutte at der skal pumpes kemikalier og laves sprængninger i jordsorpen som beskytter grundvandet. Forstår godt de protesterende og kommunen er målløse over at sådan noget kan foregå i et Demo0kratisk land som Danmark. Som ikke er fattig på alternativer til fossile energier. At der overhovedet kan tænkes på at skabe risiko for grundvansressourcerne. Så vore børns efterkommere må betale dyrt for vand i fremtiden de og deres børn vil stå over for. REn scandale der foregår.

Boe Carslund-Sørensen 23. august 2014 15:58 Rapporter upassende indhold	Det er utroligt så meget, der fremmes på grund af misinformation, og hvor meget der forsøges bremset på grund af manglende information (viden). Ovenstående indlæg af Ole Vagn er et forsøg på at bremse noget med baggrund i manglende information (viden) - det er meget lidt sandsynligt, at brug af kemikalier i 4 km dybde kan påvirke drikkevandskvaliteten, når drikkevandsressourcerne er ovenover lagene med skifergas. Modstanderne af efterforskning og evt. udnyttelse af skifergasressourcerne skylder at komme med et betalbart alternativ, der fremover kan sikre en stabil energiforsyning og dermed danne grundlag for det såkaldte velfærdssamfunds overlevelse.

ole vagn 23. august 2014 21:57 Rapporter upassende indhold	Boe du er jo en vidende mand. vil du gerne give udtryk for. Så bekræft lige at tre lande har nedlagt forbud mod efterforskning og udvinding af skifergas. Frankrig, Tyskland og Bulgarien. I Sverrig er det eller ikke muligt, hvordan det går efter valget ved ingen. Men begrundelserne de debattterer over alt hvor SHELL TOTAL lobbyer for at få lov til at udvinde skifergas er kemikalie forurening af grundvand og jordrystelser. Selvfølgelig har DE ingen grund til efter din mening at sætte spørgsmålstegn ved om det er rigtigt at risikoen for grundvand som jordrystelser er reelle nok. Eller opfunden til at være bagstræberisk. Men i USA kan du sikkert få svar på om der har og er kemikalie udslip som jordrystelser, Jeg har hørt og læst om det har fundet sted. Men i USA kan udvindingsselskaberne gøre sig til markejere og gøre med jorden hvad de vil. Når de har underskrifterne. Så ingen kan stoppe de store olieselskabers interesse for at bore i egne marker.

Boe Carslund-Sørensen 23. august 2014 23:58 Rapporter upassende indhold	Nu vil jeg ikke gøre mig klog på, hvad der gøres i andre lande - hvad de tillader, forbyder mv. jeg vil blot stille og roligt gøre opmærksom på, at det ofte glemmes, at energipolitik også er udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at prisen på energi har stor betydning for den økonomiske udvikling. Pro contra om skifergas handler ikke kun og miljø, klima - det handler i højere grad om, vi vil finde det formålstjenligt at være afhængig af russisk naturgas, træ(piller) mv., eller vi vil udvinde skifergas og blive fri af afhængigheden af andre landes energiressourcer. Jeg har stadig tiltro til, at de danske miljømyndigheder ikke vil tillade udvinding af skifergas, hvis det skader grundvandet/drikkevandsressourcerne, eller har andre skadelige konsekvenser for miljøet mv.. Det selvom samme myndighed gennem længere tid har holdt hånden over vindmøllelobbyen, og de har tilladt opstilling af vindmøller uden, at der er taget det fornødne hensyn til vindmøllernes evt. miljø og helbredsmæssige skadelige påvirkninger.

ole vagn 24. august 2014 07:26 Rapporter upassende indhold	Boe det gør du. Fortæl mig hvorfor skal Danmark løbe risikoen som overhovedet ikke har behov skifergassen i modsætning til Tyskland som selv om de er afhængig af Rusisk gas har sagt nej af tidligere nævnte grunde. Så din argumentation er lidt tynd i det. Fortæl os hvem du er og fortæl os hvorfor du er interesseret i Skifergassen kommer op i et land hvor vinden solen biogasen gør at vi ikke har brug for skifergassen. Hvad er din interesse og bor du i Vendsyssel og kan blive ramt af din beslutning om at skifergas boringerne i værksættes.

Boe Carslund-Sørensen 24. august 2014 14:31 Rapporter upassende indhold	Ole - det skal jeg nok, når du fortæller mig og andre, hvad der skal erstatte skifergas, hvis der er noget, og det kan betale sig at udvinde det. Hvis der er skifergas i den danske undergrund, og det kan betale sig at udnytte det, men vi af ideologiske grunde vælger at lade være. Så siger ikke blot nej til en naturgiven energiressource, vi siger også nej til en mulighed for fortsat at være uafhængig af energiimport med de binder, det giver i forhold til hvordan og med hvilken kraft, vi selv kan bestemme udenrigspolitikken. Oven i det skal så lægges, at vi gennem mange år har sagt ja til og betalt tilskud for, at nogle kapitalinteresser kan udnytte de naturgivne vindressourcer.

ole vagn 24. august 2014 17:48 Rapporter upassende indhold	Boe du stiller spørgsmålet hvad skal erstatte skifergas, hvis der overhovedet er noget. Du siger også at vi med skifergas kan bestemme vores udenrigspolitik. Du taler også om at vi med tilskud har betalt kapitalinteresser for vindresourcen. Jeg vil gerne svare dig på dine spørgsmål. Men mig bekendt har vi ikke gjort os afhængie er hverken oliestaterne eller Putins gas eller skifergas. Dermed har vi eller ikke ladet hverken oliestaterne heller Putin, eller olieselskaberne total eller Shell bestemme vores udenrigspolitik. Vi har også nok alternative energier så vi hverken har brug for Skifergas eller a-kraft. Angående tilskud og EL pris så er EL fra vind på land den billigste EL du kan få. Jeg bhar opfordet dig til at lave en beregning på Hvide Sande Møllerne. Jeg er nået frem til en pris over hele perioden på omkring 28 øre pr KW. Energistyrelsens tal for landvind siger 30 øre.

ole vagn 24. august 2014 20:26 Rapporter upassende indhold	Boe her er lidt mere svar. De Nordiske landes ambitiøse klima mål kan gøre os til storeksportører af strøm. Mener det internationale energiagentur. Der har lavet en rapport. Men der er store udfordringer i at nå målene. Både teknisk og i forhold til offentligheden. Vi skal have 10 gange så meget vindkraft som vi har i dag, hvilket vil kræve et par tusinde flere Møller. Men det kan sammen med vandkraften give basis for stor strømeksport på op til 100 TWh. Til sammenligning er Danmarks årlige EL forbrug 36 TWh. Norden kan blive storeksportør af strøm De nordiske lande har lagt de rigtige spor til at kunne blive CO2-neutrale i 2050. Bivirkningen af ambitionen er, at Norden kan blive Europas grønne kraftværk, idet de store mængder vedvarende energi i Norden kan skabe en eksportmulighed på op mod 100 TWh i 2050. Det viser den første regionale rapport om Norden, som det Internationale Energiagentur (IEA) udgiver i dag. Konklusionerne ligger fint i forlængelse af Dansk Energis analyseafdelings rapport fra efteråret om energisystemet frem mod 2020, hvor Danmark, Sverige og Norge allerede spås at blive nettoeksportør af el fra 2020. Dansk Energis analysechef, Peter Meibom, mener IEA-rapporten tegner et lyst fremtidsbillede. - Det er en positiv rapport, der viser, hvad der skal til for at nå målet om en 85 procents reduktion i udledningen af CO2. Og den viser, at det ikke bliver fantastisk dyrt, siger Peter Meibom, der også har siddet i en referencegruppe for arbejdet med IEA’s nordiske rapport. IEA estimerer i rapporten, at de CO2-neutrale visioner vil kræve investeringer i elsektoren for 0,7 procent af BNP i perioden frem til 2050. Boe Raporten burde du være bekendt med da den udkom i Januar 2013

Boe Carslund-Sørensen 24. august 2014 21:18 Rapporter upassende indhold	Ole - du glemte, at den alternative løsning skal være til at betale. Og vi er godt i gang med at gøre os afhængig af import af bla. russiske træpiller og træ, en udvikling som er naturlig, når ca. 1/3 af klodens skovareal findes i Rusland, og nogle gerne vil skifte fossile brændsler ud med biobrændsler. Desuden modbevise tese om, at vi kan nedbringe mængden af brændsler i kraft- og kraftvarmeværkerne nævneværdigt ved at flytte elproduktion til vindmøller, den helt store reduktion kan ikke aflæses af Energistyrelsen energistatistik. Der skal helt ander tiltag til, hvis energiforbruget både skal ned og gøres mere miljø- og klimavenligt, og her kunne udskiftning af kul med skifergas være en brugbar vej til at opnå målet. I kraft af at være formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere tillader jeg mig, at se energipolitik mv. fra forbrugernes interesser, og her er der 2 interesser, som tæller meget - energiforsyningen stabil og billig.

Dorthe Frøstrup 25. august 2014 09:45 Rapporter upassende indhold	Kære Boe, Som ganske almindelig forbruger er det mig i virkeligheden fuldstændig underordnet om en KW koster 48 øre eller 60 øre for det er alle afgifterne mv., der belaster min KW pris og virkelig betyder noget...! Jeg benytter ca 9000 KW om året, Dvs med ovenstående forskel kommer jeg til at betale max kr. 100,- mere om måneden for dyr el. De kr. 100,- betaler jeg gerne, hvis de sikrer kommende generationer rent vand, ren luft og mindre miljø-belastning. Hvis man så fra politisk side vil hjælpe, så var det måske en mulighed at sætte afgifter mv. en anelse NED - men det er en politisk diskussion udenfor denne !

Boe Carslund-Sørensen 25. august 2014 14:55 Rapporter upassende indhold	Kære Dorthe Hvordan du vælger at bruge dine penge er mig virkelig uvedkommende, når blot din ideologi ikke medfører, at jeg skal bruge penge på noget, som er unødvendigt - og herunder hører betaling af tilskud til fremme af energiteknologier, der ikke kan opfylde, hvad der er lovet mht. miljø- og klimamæssige forbedringer. Netop det som er hovedårsagen til, at energiteknologien er blevet lovet tilskud i første omgang. Og nej - energiafgifter mv., der er grundlaget for nogle af statens/fællesskabets indtægter, hører også med her, for hvad skal erstatte den manglende kulbrinteskat på udnyttelse af skifergas, hvis der altså er noget skifergas, der kan betale sig at indvinde ? Skal det være en skat på vindressourcerne, biomasseressourcerne mv. ?

ole vagn 25. august 2014 14:57 Rapporter upassende indhold	Boe Nej det gjorde jeg ikke for EL fra vind kan med ændret lovgivning bruges i varmesektoren. Langt mere effektiv end det sker i dag. Det må du også have nogle beregninger på. Hvor langt EL prisen skal ned for at afgifter ingen hindring er for at bruge EL i varmesektoren. Men lad os forudsætte at Varmeprisen holdes på det samme uanset om du bruger naturgas, biomasse eller EL. Hvad ville prisen være på EL brugt til varme. i flg din regnebog.

Boe Carslund-Sørensen 25. august 2014 16:11 Rapporter upassende indhold	Ole Så kommer du lige med en beregning af, hvad el fra de såkaldte "grønne" energikilder som f.eks. vindmøller koster alt medregnet - altså beregnet på samme måde, som nogle gennem lang tid har krævet for el produceret på kul, olie, naturgas, kernekraft mv. - alle de "brændsler" som nogle gerne ser udfaset. Oveni det skal så lægges tab af arbejdspladser, der fraflytter Danmark pga. høje energiudgifter.

ole vagn 25. august 2014 20:13 Rapporter upassende indhold	Boe hvad er det for en uvidenhed du her udstiller af dig selv. Med din argumentation skulle man tro at du var vidende herom. for hvordan kan du påstå at landvind er for dyrt i forhold til andre energi kilder. hvilke arbejdspladser er det der tabes ved at opsætte land vindmøller, Hvilke arbejdspladser er det som flytter på grund af energipolitikkens høje afgifter.

Boe Carslund-Sørensen 25. august 2014 20:51 Rapporter upassende indhold	Ole Jeg kan godt forstå, at du pga. ideologi ikke har lyst til, at forholde dig til virkeligheden. Og det er ikke første gang, at du prøver at slippe uden om, at forholde dig til, at der af ideologiske grunde bliver stillet forskellige krav til beregningen af, hvad en kWh el koster alt i beregnet. Jeg er træt af de dobbelte standarder, som bliver resultatet af en ideologisk forkærlighed for såkaldte "grønne" løsninger, hvor tilhængerne kun kan se fordelene med ikke ulemperne.

ole vagn 25. august 2014 21:07 Rapporter upassende indhold	Boe læs denne artikel og se dig selv i spejlet så ser du hvem ideologen er Energistyrelsen: Vind er billigst 21. juli 2014 09:59 - Af Henrik Eilers Den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land. Det viser en ny analyse, som Energistyrelsen har lavet. Modelfoto/Colourbox. Energistyrelsen har undersøgt, hvad det koster at etablere forskellige typer anlæg til elproduktion. Og konklusionen er meget klar: Vindmøller på land slår alle andre teknologier. De beregnede elproduktionsomkostninger er således lidt over 30 øre pr kWh ved etablering af landvind og knap 60 øre pr kWh ved havvind og nye centrale værker på kul og naturgas. - Jeg er glad for, at analysen viser, at vind også økonomisk er den rigtige vej at gå. Og så er det jo godt for klimaet, forsyningssikkerheden og dansk eksport, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. Analysen viser helt generelt, at der er brug for støtteordninger, hvis man vil investere i ny elkapacitet. Den nuværende elpris er for lav til at dække omkostningerne. Det gælder, uanset om man vil investere i vindmøller eller kraftværker. Analysen kan dog ikke bruges til at konkludere, at der i fremtiden kun skal opføres vindmøller i Danmark. Der vil fortsat være brug for kraftværker som ”back-up", når det er vindstille. Læs også: Vestas sætter hovedkvarter til salg - Når vindenergi i dag er billigere end andre energiformer, så skyldes det ikke mindst et stort engagement og professionalisme på området. Det gælder både hos forskere, virksomheder og politikere. Vi har brug for en langsigtet og stabil energipolitik for at sikre, at vedvarende energi både i dag og i fremtiden er det oplagte valg, siger Rasmus Helveg Petersen. Fakta og baggrund • Analysen tager udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger og IEA’s prisprognoser • Analysen er udarbejdet af Energistyrelsen og efterfølgende valideret af det uafhængige konsulentfirma EA Energianalyse. EA Energianalyses resultat stemmer godt overens med Energistyrelsens tal Læs også: Bladt lander ny offshore-ordre • Ifølge analysen er det billigste at etablere landvind. Næstbilligst er havvindmøller, nye centrale værker på kul og naturgas samt nye decentrale værker på naturgas. Herefter følger nye centrale værker fyret med træpiller samt centrale værker ombygget fra kul til træpiller. Dyrest er decentrale værker på biomasse og solceller • Analysen sammenligner omkostninger ved at opføre ny elproduktionskapacitet af forskellig art. Den er baseret på driftsøkonomisk beregning med en rente, der svarer til den samfundsøkonomiske, og dermed er udtryk for en investering med lav risiko • Der er ikke tale om fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger af de forskellige teknologier, da der blandt andet ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud • Forudsætningen for tallene er, at renten er lav. Analysen viser dog, at landvind er billigste teknologi, selv ved en rente på 10 procent

Boe Carslund-Sørensen 26. august 2014 12:55 Rapporter upassende indhold	Ole Hvad skal jeg bruge en ufuldstændig beregning fra Energistyrelsen til ? Energistyrelsen har mig bekendt selv udtalt, at rapporten ikke kan bruges til det formål, som du er ude at advokere for. Jeg vil gerne have oplyst, hvordan du mener, at et samfund, der alene baserer sin elproduktion på vindmøller, vil opnå den forsyningssikkerhed af el, som eksisterer i dag ?

ole vagn 26. august 2014 16:28 Rapporter upassende indhold	Boe du kører i ring og giver det udseende af at du intet kender til grundlaget for folketingets vedtagelser omkring klima og Energipolitikken. Samt en nordisk rapport som er udarbejdet af det internationale Energiagentur. Her i såvel Folketingets som den nordiske rapport kan du finde svarene på dine spørgsmål. rapporten fra energistyrelsen slår fast hvilket også er mit ærindfe at EL fra Land vindmøller er den billigste måde at producere EL på. Forsyningssikkerhed er dit andet spørgsmål. Det handler om lagring og alternartiv energi til EL/Varme produktion. Her eksisterer flere muligheder, men som du ved er en af mulighederne at energieffektivisere energi forbruget. Vi taler vel herom 30% af energiforbruget skal det reduceres i fremtiden. Fremstilling af Brint er et andet område. Endelig er der muligheden for at bruge biomasse. Ja der tales også om at få forøget mulighederne for Biogas ved at tilføre brint ind i bio gassen. Endelig er der EL biler. Ja så mulighederne er mange. Den Nordiske Raport fra IEA, Har Dansk Energi kommenteret hvilket du kan Google dig til.

ole vagn 26. august 2014 16:34 Rapporter upassende indhold	Boe hvad er det du kalder en ufuldstændig beregning fra Energistyrelsen. Det mangler du at give os svaret på. I øvrigt har du ikke svaret på hvem du er og hvilke interesser du varetager når du ser bort fra hvad de gør i Tyskland siger nej til at få grundvandet forurenet med kemikalier. Som kan ske og er sket i Amerika.

Boe Carslund-Sørensen 26. august 2014 17:57 Rapporter upassende indhold	Ole Jeg tror ikke, at du har læst pressemeddelelsen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeren. Især dette afsnit er interessant: "Analysen viser helt generelt, at der er brug for støtteordninger, hvis man vil investere i ny elkapacitet. Den nuværende elpris er for lav til at dække omkostningerne. Det gælder uanset, om man vil investere i vindmøller eller kraftværker. Analysen kan dog ikke bruges til at konkludere, at der i fremtiden kun skal opføres vindmøller i Danmark. Der vil fortsat være brug for kraftværker som ”back-up”, når det er vindstille". Ny analyse: Vind er billigst Fredag, 18 juli, 2014 Den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land. Det viser en ny analyse, som Energistyrelsen har lavet. Energistyrelsen har undersøgt, hvad det koster at etablere forskellige typer anlæg til elproduktion. Og konklusionen er meget klar: Vindmøller på land slår alle andre teknologier. De beregnede elproduktionsomkostninger er således lidt over 30 øre pr kWh ved etablering af landvind og knap 60 øre pr kWh ved havvind og nye centrale værker på kul og naturgas. ”Jeg er glad for, at analysen viser, at vind også økonomisk er den rigtige vej at gå. Og så er det jo godt for klimaet, forsyningssikkerheden og dansk eksport,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. Analysen viser helt generelt, at der er brug for støtteordninger, hvis man vil investere i ny elkapacitet. Den nuværende elpris er for lav til at dække omkostningerne. Det gælder uanset, om man vil investere i vindmøller eller kraftværker. Analysen kan dog ikke bruges til at konkludere, at der i fremtiden kun skal opføres vindmøller i Danmark. Der vil fortsat være brug for kraftværker som ”back-up”, når det er vindstille. ”Når vindenergi i dag er billigere end andre energiformer, så skyldes det ikke mindst et stort engagement og en stor professionalisme på området. Det gælder både hos forskere, virksomheder og politikere. Vi har brug for en langsigtet og stabil energipolitik for at sikre, at vedvarende energi både i dag og i fremtiden er det oplagte valg,” siger Rasmus Helveg Petersen.