23948sdkhjf

Et vanskeligt første halvår for SE

Med et driftsresultat 40 mio. kr. under budget præsenterer SE-koncernen et halvårsregnskab, der efter eget udsagn er lidt under det forventede.
Det har været et begivenhedsrigt halvår for den andelsejede SE-koncern, der blandt andet leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til mere end 650.000 kunder. Med vækst i første halvår og en samlet omsætning på 2,3 mia. kr. opnår energi- og telekoncernen SE en samlet omsætning for første halvår, der er 12 % højere end sidste år - dog 10 % under det budgetterede. Ekstra udgifter i forbindelse med implementeringen af nye Stofa it-systemer samt et mindre energi-forbrug på godt 4 % blandt SE’s andelshavere, giver et driftsresultat (EBITDA) i årets første seks måneder, der er 40 mio. kr. mindre end ventet og et underskud før skat, der er 20 mio. kr. større end budgetteret:

- Vi har formået at præstere vækst i et vanskeligt halvår, hvor en varm vinter og et faldende energiforbrug trækker ned i resultatet, og hvor vi har kæmpet med at få nye it-systemer til at virke efter hensigten. Vi vidste naturligvis godt at sidstnævnte ville blive svært, men vi må erkende at vi undervurderede opgaven. Heldigvis er vi nu ved at være tilbage i en situation, hvor vi skaber stadig flere gode kundeoplevelser takket være en enorm holdindsats, siger økonomidirektør i SE-koncernen, Gert Vinther Jørgensen.

Travlt halvår venter
SE har tidligere selv kaldt finansåret, for et ”mellemår” med en beskeden vækst i driftsresultatet, fordi der bl.a. investeres massivt i at fuldbyrde integrationen mellem SE og Stofa.

- Vi mener fortsat, at det er muligt at nå vores mål for året, om end det vil kræve en stor indsats. Vi er nu godt i gang med andet halvår, hvor vi vil satse benhårdt på at erobre markedsandele. Vi har i første halvår set en fornuftig bruttotilgang af bredbåndskunder på ca. 27.000, og specielt i forhold til fiberbredbånd og hjemmearbejdspladser har udviklingen været god. Og det vel at mærke på trods af, at vi i en alt for lang periode slet ikke formåede at servicere vores kunder godt nok. Desværre har vi på antenne- og boligforeningsmarkedet mistet markedsandele, og bl.a. derfor har vi kun oplevet en mindre netto kundetilgang på vores samlede kundebase. Derfor sætter vi nu alle sejl ind på at gøre os endnu mere attraktive for tv- og internet-kunderne, og vi er nu så småt begyndt at skrue op for vores salgs- og markedsføringsaktiviteter, siger Gert Vinther Jørgensen.

På koncernens andre forretningsområder forventer SE´s økonomidirektør også en forøget aktivitet.

- Vi har oplevet et første halvår med stor aktivitet i både SE Big Blue og SE Blue Renewables, og vores nye Cloud-forretning, SE Cloud Factory, er efterhånden ved at være igennem den indledende opstartsfase, så pilene peger i den rigtige retning. Alt i alt ser vi frem imod et travlt halvår, hvor vi skal nå endnu længere i vores ambition om at levere Danmarks bedste kundeoplevelser inden for energi, klima og telekommunikation, forklarer Gert Vinther-Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062