23948sdkhjf

Siri-felt kan sikre Dong investorpenge

Investorerne i Dong Energy risikerer at skulle kaste yderligere beløb ind i Dong, efter oliefeltet Siri nu igen producerer.
En intern klausul i det aktstykke, der ligger bag den enorme kapitaludvidelse af Dong Energy tidligere på året, kan nu komme til at koste investorerne yderligere, skriver dagbladet Børsen.

I følge aktstykket kan investorerne, Goldman Sachs, PFA og ATP, komme til at skyde flere penge i Dong, såfremt oliefeltet Siri begynder at producere bedre end forudsat.

Og nu melder Dong Energy oliefeltet Siri klar til produktion efter at have været i stykker og i store perioder ude af drift siden 2009.

Adm. direktør hos Dong Energy, Henrik Poulsen vil ikke over for Børsen kommentere på aktstykket, men hos Finansministeriet bekræfter kontorchef Peter Brixen, at klausulen i aktstykket kan betyde flere penge fra investorerne.

- I princippet kan investorerne komme til at skulle betale flere penge til Dong Energy, men det er endnu for tidligt at sige noget om. Det er beregninger, der skal gøres senere, siger han.

Hverken Goldman Sachs, PFA og ATP vil kommentere yderligere på sagen. Men i følge Børsens oplysninger forventer hverken Goldman Sachs eller PFA at skulle investere yderligere i Dong Energy.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119