23948sdkhjf

NGF Nature Energy og Nordfyns Biogas sætter gang i biogasbyggeri

NGF Nature Energy og Nordfyns Biogas a.m.b.a. har nu sat gang i byggeriet af biogasanlægget uden for Bogense på Nordfyn. 80 landbrug i området kan dermed få omdannet gylle til grøn energi. Anlægget er efter planen klar til at sende den CO2-neutrale gas på naturgasnettet fra foråret 2016.
Partnerskabet mellem NGF Nature Energy og Nordfyns Biogas a.m.b.a., der blev etableret i april i år, realiseres nu i byggeriet af et biogasanlæg ved Bogense. Forud ligger mange års målrettet arbejde fra land-mændene for at realisere egnens biogaspotentiale. Aftalen med NGF Nature Energy har sikret den nødvendige økonomi i projektet, og den 2. september blev spaden officielt sat i jorden til anlægget. Xergi er hovedentreprenør på byggeriet.

Læs også: Naturgas Fyn vokser fra sit navn

30 procent af fynboerne på grøn gas
Biogasanlægget er det andet, NGF Nature Energy igangsætter på Fyn i år. I juli startede byggeriet af et anlæg på Midtfyn, og tilsammen vil de to fynske biogasproduktioner kunne dække næsten 30 procent af de fynske privatkunders forbrug med grøn energi. Og det er ifølge Ole Hvelplund, adm. direktør i NGF Nature Energy, helt efter planen

- Vi har givet vores kunder et løfte om, at vi vil sikre dem en smidig omstilling til vedvarende energi. De to fynske anlæg er, sammen med vores øvrige anlæg, et vigtigt og væsentligt skridt på vejen.

Selskabet driver allerede et biogasanlæg i Vaarst i Nordjylland og bygger netop nu er større anlæg i Holsted i Vejen Kommune

- Vi satser massivt på den danske biogasproduktion, nu og i de kommende år. Dels fordi, det kan betale sig for vores samfund, dels fordi det kan betale sig for os som virksomhed, forklarer direktøren.

Selskabet har da også flere projekter på tegnebrættet og forventer at en stigende del, op mod halvdelen, af energikoncernens medarbejdere vil være beskæftiget med den grønne forretning inden for to år.

Tilfredshed på Nordfyn
På Nordfyn ser man med glæde på, at biogasplanerene nu lykkes. Nordfyns Biogas a.m.b.a. blev dannet i 2009 og har siden arbejdet på at realisere projektet. Efter at have afsøgt andre partnerskabs-konstellationer til at sikre anlægget den nødvendige økonomi, indgik leverandørerne i april 2014 en aftale med NGF Nature Energy.

- Det er en stor succes for vores leverandørforening og de nordfynske landbrug, at spaden nu kommer i jorden på Nordfyn. Biogasanlægget giver et godt grundlag for at opretholde og udvikle vores husdyrproduk-tion og landbrug. Vi sikres afsætning for vores gylle og får et meget bedre gødningsprodukt retur. Det har været en længere rejse, med start for 15 år siden. Men vi er meget tilfredse med endelig at være kommet på biogaslandkortet, siger Troels Clausen formand for leverandørerne.

Dansk hovedleverandør
Dansk hovedleverandør Xergi, der har specialiseret sig i totalleverancer til energianlæg, er hovedentreprenør på anlægget. Via udbud har selskabet også sikret sig retten til at opføre anlægget på Midtfyn og i Holsted

- Vi har hænderne fulde i øjeblikket, siger en tilfreds direktør for Xergi Jørgen Ballermann og slutter:

- Og det er meget glædeligt, at der nu kommer gang i opbygningen af den danske biogasproduktion.

Læs også: Eksplosiv vækst på dagsordenen hos Xergi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109