23948sdkhjf

Seks solcelleanlæg på i alt 250 hektar på vej i Østjylland

Det er virksomheden Solenergi Danmark fra Havndal nær Randers, der barsler med et nyt lokalt solcelleeventyr, der skal kunne levere strøm svarende til 20.000 husstandes forbrug.
Det skriver DR Østjylland.

Planen er, at de seks solcelleanlæg skal etableres på markerne i den nordlige del af Randers Kommune. Anlæggene kommer i alt til at koste omkring 350 mio. kr., og direktør i Solenergi Danmark, Anders Ztorm, satser på at få pensionsselskaber og fonde til at finansiere de første anlæg. Men derefter er det tanken, at almindelige private borgere skal have mulighed for at købe en andel i anlæggene.

- Det vil jo være billigere at have en ejerandel på den måde frem for at købe sit eget solcelleanlæg på taget, siger direktøren til DR Østjylland og forklarer, at private borgere let vil betale 30 procent mere for at få et anlæg på eget tag, end hvis de køber en andel i et større anlæg.

De moduler, som virksomheden bruger, er ifølge Anders Ztorm testet til at kunne holde i minimum 75 år, og de seks anlæg forventes at kunne give en samlet miljøgevinst på 42.000 tons sparet CO2-udledning om året.

Originalartikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Oestj...
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094