23948sdkhjf

Klumme: Den hemmelige regel om solvarmepligt skal frem i lyset

Ingen er i tvivl. Solvarme er vedvarende energi, der sparer samfundet for store mængder CO2 og ejendommen for store varmeregninger, når først anlægget er installeret…
…Politisk er der heldigvis også opbakning til solvarme. I 2010 er der blandt andet indført en regel i bygningsreglementet, som påpeger, at der er pligt til at etablere solvarmeanlæg ved nybyggeri eller renovering, i områder udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug vil overstige 2.000 liter pr. døgn.

Der er bare et problem. Der er ikke ret mange, der kender den regel, og der er endnu færre, der efterlever den. Det viser en rundspørge blandt Dansk Solvarme Forenings medlemmer.

Vi tror faktisk ikke, at der nødvendigvis er tale om bevidste regelbrud. For solvarme er så attraktiv en løsning i de tilfælde, at det bogstavelig talt ikke vil kunne betale sig at snyde med det. Det handler snarere om noget så simpelt som manglende synlighed af reglen, som derfor enten helt overses eller betragtes mindre prioriteret af myndighederne.

Løsningen er lige så simpel. Reglen skal hives frem og tydeliggøres i lovgivningen. Det vil være til stor gavn for samfundets CO2-regnskab, og det vil være en god investering. Derfor er vi også rigtig glade for den dialog, som vi i øjeblikket har med myndighederne, som er ved at finde en løsning, der tydeliggøre reglen.

500 liter frem for 2.000 liter
Vi håber på, at vi i samme åndedrag vil se en revurdering af grænsen på de 2.000 liter. Det er klart, at Solvarme ville være meget mere udbredt, hvis solvarmepligten var gældende ved et mindre dagligt varmtvandsforbrug. Vi mener, at grænsen skal være på over 500 liter pr. dag. Med de løsninger, vi har i dag, vil et solvarmeanlæg i den størrelsesorden være til fordel for både samfundet og ejendommen. Solvarme er en af de mest energieffektive investeringer på markedet jf. Statens Byggeforskningsinstitut, som har identificeret solvarme, som værende en meget bedre løsning end andre energitiltag. Derudover vil varmeinstallationer med Solvarme opnå energimærke A+++ når EU's energimærkeordning træder i kraft i 2015.

Dansk Solvarme Forening afholder i efteråret informationsmøder i kommunerne, virksomheder og andre interesseorganisationer, som måtte ønske relevant information omkring reglerne, samt om hvordan solvarme kan være med til at optimere energirenoveringsprojekter, som tænkes udført i f.eks. kommunerne.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094